Indbrudssikring
af hus og hjem.
Undgå indbrud.
For de fleste betyder et
indbrud ubehag, utryghed og økonomiske tab. Mange indbrud kan forebygges, hvis
man følger nogle forholdsvis enkle regler.
Vurdér risikoen.
Når du sikrer dit hus,
skal du finde en balance, hvor huset bliver svært at bryde ind i - og dog sådan
at låse og alarmer ikke gør det for besværligt for dig at komme ind og ud.
Tryghedsfaktoren er også et vigtigt spørgsmål. Hvilken risiko vil du leve med ?
Hvad er det, du nødigt vil miste ved et indbrud? Måske har du værdier
(smykker/sølvtøj/frimærker m.v.), som kræver ekstra sikring – f.eks. et
sikringsskab.
Hvordan kan tyven komme
ind i dit hjem? Mange års indbrudsstatistik viser, at tyven går ind på steder,
der ligger tilbagetrukket fra vejen og uset fra nabohuset.
Det er altså netop de
steder, der skal sikres, og kun i mindre grad den facadedør, der vender direkte
ud til vejen, og som allerede har en solid hovedlås.
Snyd tyven.
De fleste indbrud begås i
dagtimerne, hvor mange ikke er hjemme. Derfor handler det om at få et tomt hus
til at se beboet ud – eller at lade som om man er hjemme, når man er ude. Som
regel kan tyven stoppes med forholdsvis enkle midler.
Prøv at se dit hjem
med tyvens øjne – hvor let vil det være at komme ind ?
Tænk på, hvad tyven
kan se gennem dine vinduer. Sæt de værdifulde ting, så de ikke er synlige
udefra
Sørg for at låse
værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud. Har du
en stige udenfor, så lås den fast.
Tænd lyset i et par
værelser, når du forlader hjemmet om aftenen, og brug automatiske
tænd/sluk-ure, når du er bortrejst. Lad f.eks. også en radio være tændt. Lad
aldrig belysningen udenfor være tændt alene.
Få eventuelt
monteret tekniske installationer, som kan bruges i forbindelse med belysning.
Det kan f.eks. være lys, der tænder, når en person nærmer sig boligen.
Vær opmærksom på, at
mange indbrud sker i ferietiden. Undgå derfor at skilte med, at du er
bortrejst. Lad være med at fortælle på telefonsvareren, at du er bortrejst. Hus
og have skal give indtryk af at være i brug. Uorden hører til dagens orden.
Solide døre og karme.
Sørg for at have solide
døre og karme. En god dør skal være solid og slutte tæt til karmen. Mindre
modstandsdygtige døre – f.eks. døre med fyldninger – kan forstærkes med en
metalplade eller en krydsfinérplade, der fastgøres til dørens indvendige side.
Gode låse.
Sørg ligeledes for at
have solide yderdøre forsynet med gode og sikre låse. En suppleringslås i en
dør gør tyvens arbejde mere besværligt. Suppleringslåsen skal monteres mindst
40 cm fra hovedlåsen. Ved udskiftning af låse bør der købes en lås med
borebeskyttelse i cylinderhus og tromle, og en lås som har en høj dirke- og
kopieringssikkerhed. Lad en fagmand montere den nye lås.
Vinduer.
Vinduer i kælder og
stueplan er lette indbrudsveje, og derfor skal man være omhyggelig med at sikre
disse. Alle vinduer bør have solide hasper, helst med låseanordninger eller
særlige haspesikringer. Husk altid at sætte alle hasper på og lås vindueslåsen,
inden du forlader boligen.
Ruder af polycarbonat kan
bruges som forstærkning i fx kældervinduer. Ruderne kan modstå kraftige slag og
knuses ikke som almindeligt glas, hvis de er monteret korrekt. Lad en fagmand
montere dem.
Nøglesikkerhed.
Nøgler til hjemmet skal
behandles med omhu. Følgende råd kan derfor anbefales:
Få låsene kodet om
eller udskiftet, når du flytter ind i en ny bolig
Fremstil aldrig
flere nøgler til din bolig end der er behov for
Nøgler, som ikke er
i brug, skal opbevares på en forsvarlig måde.Lad ikke nøgler ligge frit fremme.
Mærk aldrig nøglen
med adressen
Sæt aldrig nøglerne
til huset og bilen i samme nøglebundt
Nøgler bør først
udleveres til børn, når de er store nok til at forstå nøglens betydning
Fald ikke for
fristelsen til at gemme nøglen på ”et sikkert sted” uden for huset.
Mærkning.
Genstande, som er
mærkede, er svære for tyven at sælge. Mærkning giver samtidig politiet gode
muligheder for at opklare tyveriet. En tyv vil derfor tænke sig en ekstra gang,
før han stjæler ting, der er mærkede.
Køb dit eget mærkningssæt
eller lån det hos Gentofte Politi.
Det er vigtigt, at du
mærker de ting, som tyven har let ved at sælge. Det gælder radio- og TV-udstyr,
fotoapparater, CD’ere, EDB-udstyr og værktøj.
EDB er blevet særligt
attraktive tyvekoster. Du kan mærke det, enten med mærkningsudstyr eller en
ætsende pasta, der ”æder” sig ind i kabinettet og ikke kan fjernes. Så er det
vanskeligt for tyven at afsætte og dermed mindre attraktivt at stjæle.
Mærkater med ”Operation
Mærkning” kan du få hos politiet, når du har mærket dine ting.
Nabohjælp.
Nabohjælp er en fornuftig
måde at forebygge indbrud på. Et godt forhold til din nabo kan være en hjælp
både i dagligdagen og i ferien.
Nabohjælp handler om, at
man er opmærksom på hinandens boliger og holder øje med, om der sker noget
usædvanligt i nabolaget.
Sørg for, at naboen
kender ”din dagligdag”,
Når naboen er bortrejst,
må huset ikke se tomt ud. Du kan f.eks.:
tømme
postkassen/sørge for, at der ikke stikker post ud af brevsprækken
Fylde affald i affaldsposen
Slå græsplænen
Parkere bilen foran
huset eller i carporten
Hænge vasketøj til
tørre på tørresnoren
Og selvfølgelig bede
naboen om at gøre det samme for dig, når du er bortrejst.
Mærkater med nabohjælp
fås hos Gentofte Politi.
Tyverialarmer – et supplement
til lås og slå.
En alarm kan være et godt
supplement til husets øvrige sikringsforanstaltninger.
En alarm i sig selv
forhindrer ikke indbrud, men det stresser tyven, når alarmen går i gang. Der
bør være en reaktion i forbindelse med alarmen. Enten en nabo, som observerer
og evt. tilkalder politiet eller et vagtselskab, der møder op på stedet.
Installation af en alarm
kræver en fagmand. Brug derfor de faguddannede, der leverer kvalitetsudstyr.
Der findes flere typer
tyverialarmer. Det kan du læse mere om i Det Kriminalpræventive Råds pjece
”Tyverialarm i privat beboelse”.
(Artiklen er med tilladelse skrevet ud fra Det
Kriminalpræventive Råd’s pjece ”Indbrudssikring – af hus og hjem”, til hvilken
der i øvrigt henvises.)
