Bestyrelsen‎ > ‎Nyhedsbreve‎ > ‎

Nyhedsbrev nr. 2 14. maj 2010

Kære medlem

På generalforsamlingen fik vi flere mail-adresser, så vi nu er oppe på at have mail adresser på 129 af vores medlemmer. Vi fortsætter med at forsøge at få flere.

Kommende arrangementer:

Først vil jeg erindre om nattergaleturen med Thomas Vikstrøm den 27. maj kl. 21. Den varer til ca. 23. Vi mødes i nordenden af Gentofte Sø og går derfra rundt omkring søen og tilhørende mose mens Thomas Vikstrøm fortæller levende og inspirerende om dyre- og plantelivet i og ved søen. Thomas er nok den person der ved mest om vores sø og livet i og omkring den, efter at have studeret det i mange år. Han kan ikke love at vi hører nattergale, men der er også mange andre spændende lyde når mørket begynder at falde på i Brobæk Mose.

Desuden vil jeg nævne, at Gentofte Kommune v/den grønne guide m.fl. afholder en sommertur med natur og kultur ved Gentofte Sø torsdag den 17. juni kl. 16-18 ligeledes med Thomas Vikstrøm som turleder. Turen starter ved Fiskebakken 7 ved bådebroen og begynder med indvielse af et nyt udstillingsskab, hvor områdets natur- og kulturværdier vil blive formidlet gennem facts, historier og observationer. Et spændende nyt initiativ fra kommunens side.

Aktuel orientering:

I sidste nyhedsbrev refererede jeg kommunens redegørelse om de døde fisk i Gentofte Sø. Det er en sag som Thomas Vikstrøm har fulgt nøje og tidligere udtalt sig til Villabyerne om, hvor han bl.a. skrev, at han ikke forventede megen fiskedød.  Det kom som bekendt ikke til at holde stik og Thomas har derfor nu sendt følgende redegørelse om fiskedøden, hvorfor den er indtruffet og hvorfor dens omfang kom bag på de fleste: 

”Et andet syn på fiskedøden i Gentofte Sø

Undertegnede udtalte den 11. februar til Villabyerne at der næppe ville blive megen fiskedød i Gentofte Sø efter denne vinter samt at kommunen ikke burde lave våger i søens is til fiskene. Imidlertid mødte der efter bortsmeltningen af isen den besøgende ved søen et sørgeligt syn i form af store mængder af døde fisk, og op til påske måtte kommunen køre hele 1,5 tons døde fisk til Vestforbrændingen, vægtmæssigt hovedsagelig karper. På den baggrund har de ovennævnte synspunkter forståeligt nok givet anledning til en del reaktioner. Synspunkterne, hvoraf i hvert fald det første åbenlyst ikke holdt vand, byggede imidlertid på følgende tre kendsgerninger:

    * Efter alle isvintre siden 1966 har der kun én gang tidligere været konstateret omfattende fiskedød i søen, nemlig efter vinteren 1978-79 - som var langt hårdere og meget længere end vinteren 2009-10

    * I isvinteren 1978-79 lavede kommunen netop et antal våger i søens is af hensyn til fiskene

    * Efter isens bortsmeltning fra søen i foråret 1979 måtte kommunen fjerne 3 tons døde fisk fra søen

Det var dengang den almindelige opfattelse at den omfattende fiskedød i 1979 netop skyldtes at de kunstige våger havde vækket størstedelen af søens fisk, heriblandt et stort antal store karper, af deres vinterdvale i søbunden. Hvorefter fiskene alligevel ikke kunne få ilt nok og derfor døde i stimevis mens de næsten bogstaveligt talt stod som sild i tønder i vågerne og pattede i overfladen, som man siger. Det må derfor betragtes som tvivlsomt om man kunne have hjulpet fiskene denne gang ved at gentage nummeret med kunstige våger i søens is.

Der er i den forbindelse grund til at påpege et helt andet og alt for ofte overset problem for søens miljø, nemlig den udsatte bestand af karper. Det er velkendt blandt ferskvandsbiologer at karper - tillige med visse former for karpefiskeri - generelt udgør et stort problem for vandkvaliteten i danske søer. Det vender vi tilbage til om lidt. Først skal det nemlig her påpeges at det med stor sandsynlighed er de mange store karpers iltforbrug både i 1979 og i år der har været en kraftigt medvirkende årsag til fiskedøden i søen. Som bekendt er Gentofte Sø særdeles lavvandet og kan derfor hurtigt bundfryse helt eller delvis, hvilket en større andel af en naturlig fiskebestand sandsynligvis kan overleve end en fiskebestand der er kunstigt suppleret med et ikke ringe antal meget store fisk som dels forbruger meget mere ilt end søens naturlige fiskebestand, dels er helt fremmede for søens økologi. Her er vi tilbage ved ét af flere generelle problemer ved karpeudsætning; det forholder sig nemlig sådan at:

    * Karpen ikke lever naturligt i Europa; den er indført fra Centralasien og har i øvrigt svært ved at formere sig i den danske natur

    * Karpens ædeadfærd roder søbunden op og medvirker derved til at vandet bliver uklart så der bliver mindre sollys tilgængeligt for søens vandplanter og dermed ilt for økosystemet

    * Karper har en tendens til at æde spæde vandplanter og kan derved udrydde bestande af sjældne og truede vandplanter. Netop Gentofte Sø er kendt for at rumme bestande af vandplanter der er enestående på landsplan (det var derfor at Dansk Botanisk Forening for nogle år siden klagede til Naturklagenævnet over planer om at oprense nogle af søens vandplanter)

    * Karpefiskeri desværre alt for ofte går ud på at tilføre sømiljøet overflødige næringsstoffer - ifølge karpefiskerne selv ofte 1 kg foder (fx duemøg) pr. fisker pr. fisketur - som ikke fjernes fra sømiljøet igen da karpen udsættes igen efter fangst

Ovenstående kan man bl.a. orientere sig om i Skov- og Naturstyrelsens rapport "Karpers indvirkning på det omgivende miljø". Og nu vi er ved litteraturen, skal opmærksomheden henledes på at det daværende Københavns Amts regionplan 1997 udtrykkeligt fastslog at der ikke måtte ske udsætning af karper i Gentofte Sø - netop af hensyn til vandmiljøet. I de efterfølgende regionplaner er denne bestemmelse ikke medtaget, men det skyldes ikke at amtets ferskvandsbiologer havde ændret holdning, men at politikerne havde bestemt at regionplanerne nu ikke måtte indskrænke det kommunale råderum med alt for præcise bestemmelser. I øvrigt oplyser Miljøministeriet på forespørgsel at en evt. genudsætning af karper i Gentofte Sø under alle omstændigheder kræver en tilladelse i henhold til habitatdirektivet, eftersom søen er udpeget som habitatområde bl.a. netop pga. sit unikke vandplante-samfund.

Nu vi er ved det kommunale råderum, så tyder meget således på at Gentofte Kommune ikke fortjener kritik for at have undladt at lave våger i isen, men tværtimod stor ros for prompte at have fjernet mængderne af døde fisk kort efter isens bortsmeltning fra søen. Herved forebyggede kommunen såvel lugtgener som et meget stort iltforbrug i søen som ville have fundet sted hvis de døde fisk skulle have været nedbrudt på naturlig vis.

Alt i alt kan den bedste måde til forebyggelse af fremtidige fiskedødshændelser i Gentofte Sø med stor sandsynlighed være at overholde amtets regionplanbestemmelse fra 1997 - som vel at mærke blev formuleret til gavn for sømiljøet generelt: Undlad udsætning af karper! 

Thomas Vikstrøm, Dansk Ornitologisk Forenings caretaker for Gentofte Sø”

Endelig kan jeg oplyse, at Teknik og Miljø har givet Lystfiskerforeningen tilladelse til at udsætte net i søen i starten af denne måned for at undersøge fiskebestanden i søen efter at der døde så mange fisk under isen. Fiskene der fanges vil blive udsat igen.

Jørgen Tjørning

Gentofte Sogns Grundejerforening 

Comments