Referat af 5. bestyrelsesmøde i Gentofte Sogns Grundejerforening, mandag den
26. november 2007 kl. 17.00 hos Svend Chr. Andersen.
Tilstede var: Birgit M. Lemvigh, Thor N.
Callesen, Eggert Frandsen, Admiral Kaj Torp, Mogens G. Nielsen, Alma Tjørning og
Svend Chr. Andersen.
Afbud: Jørgen Tjørning og Flemming
Torp.
1. Referat fra sidste
bestyrelsesmøde
Referatet blev godkendt.
2.
Meddelelser fra formanden (A), kassereren (B) og bestyrelsen
(C)
A: Formanden oplyste, at en diskussion med
Gentofte Kommune om Søgaardsskolen grønne farver tilsyneladende ikke ville
medføre ændring. Kommunen undersøger sagen endnu engang, men havde oplyst, at
etisk udvalg havde vurderet sagen og syntes at resultatet var flot. Formanden
mente stadig, at materiale og farver var i strid med lokalplanen. Der havde i
øvrigt været en række møder med kommunen om farvevalg. Formanden havde
modtaget invitation fra Garderhøjfortets Venner, men meldte afbud. Der forelå
endvidere en julehilsen fra Lyngby Turistfart.
B: Alma
Tjørning fremlagde balance som udviste et samlet overskud på ca. 25.000 kr. På
Sct. Hans arrangement kan konstateres et underskud på ca. 13.000 kr. Udgift til
trykning, uddeling m.v. af GSG-nyt beløb sig til i alt 51.500 kr. Bladet blev
uddelt i ca. 7.000 eksemplarer, som led i hvervelse i nye
medlemmer.
Foreningen opkræver i øjeblikket kr. 300,- ved besvarelse af
oplysningsskema til nye ejere. Det blev besluttet, at dette honorar sættes op
til kr. 500,- ved fremtidige henvendelser.
Alma Tjørning forespurgte, om
der skulle rykkes for kontingent hos restanter. Det blev besluttet ikke at
rykke, men at de pågældende medlemmer slettes med udgangen af december måned
2007.
I januar måned 2008 udsendes nye girokort med betalingsfrist i
løbet af februar måned, således at betalinger er foretaget inden
generalforsamlingen i marts måned 2008.
På forespørgsel blev oplyst, at
der med allerede foretagne og ny afsætning til foreningens jubilæum vil være kr.
60.000 i 2009.
Det blev oplyst, at der p.t. er 1358 medlemmer, hvoraf 6
nye er tilkomne.
C: Bestyrelsen i
øvrigt:
Bestyrelsen v/ Eggert Frandsen oplyste, at der siden 1/9 havde
været 5 ejerskifter, men at der i øvrigt kun var ganske få salg i
området. Eggert Frandsen oplyste endvidere, at han havde besigtiget
forholdene ved ejendommen Eggersvej 34. Problemet var store egetræer, som
kastede skygger. Forholdet havde man for 2 år siden drøftet med kommunen, Vej og
Parkafdelingen. Kommunen ønsker kun at foretage ændringer med fældninger af
træer, hvis der fremkommer massiv protest fra de omkringboende. Eggert Frandsen
laver udkast til skrivelser til Birgit Lemvigh.
Det blev aftalt, at
hvervebrochurer rettes efter generalforsamlingen i marts
måned.
3. Parcelhusejernes Landsforening.
Birgit
Lemvigh blev genvalgt til bestyrelsen på generalforsamlingen den 23. juni
2007.
Birgit Lemvigh oplyste, at der var afholdt bestyrelsesmøde den 10.
november 2007 På mødet blev det oplyst, at der stadig kom mange nye medlemmer,
og at foreningen havde en god økonomi og overskud på
driften.
Landsformanden havde udtalt bekymring for ændring af vurderinger
ved salg og oplyst nærmere om etablering af et byggeankenævn og et teknisk
ankenævn samt overvejelser om etablering af yderligere nævn inden for fast
ejendom.
Kontingentet for GSG vil for 2008 med 1400 medlemmer andrage kr.
66.150.
På mødet blev omtalt problemer omkring utætte olietanke.
Spørgsmålet har tidligere været behandlet i "Huset".
4.
Fællesrådet:
Birgit M. Lemvigh oplyste, at der var afholdt
bestyrelsesmøde den 13. september. Indholdet af mødet var væsentligst
forberedelse af det nu afholdte borgmestermøde.
5. Lokale
spørgsmål:
Roskilde Miljøcenter v/ Karin Ravn Joensen er
kontaktet. Hun oplyser, at Gentofte Sø kan oprenses, og at der ligeledes kan
skæres rør langs hele søen. Når Karin Ravn Joensen giver grønt lys, kan arbejdet
udføres.
Thor N. Callesen oplyste, at det nu var aftalt med kommunen, at
foreningen opsætter 2 bænke, og at kommunen opstiller 3 bænke ved Gentofte Sø.
Vi sender udkast til placering til kommunen.
På møde med Vej og Park
havde Thor N. Callesen fremlagt plejeplan for "Baunehøj". I forbindelse med
opførelse af institutionsbygning i 1997 blev der i Københavns Amt godkendt den
af, at Gentofte Kommune udarbejdede plejeplan for området omkring højen. De
lokale beboere i området har henvendt sig og oplyst, at der intet foretages med
vedligeholdelse, som fastlagt i plejeplanen. Vej og Park vil undersøge forholdet
nærmere.
Mogens G. Nielsen orienterede om støjgenerne ved Lyngbyvejen.
Han oplyste, at han ville lave en artikel, som beskriver problemstillingen med
at en ca. 40 år gammel motorvej ikke er beskyttet af støjskærme. Han ville
kontakte Vejdirektoratet og evt. lokale politikere for at se, om der kan være
andre muligheder for økonomisk støtte og vil i den sammenhæng undersøge om
Gentofte Kommune ikke kan bidrage, uanset at de ikke er juridisk
forpligtet.
6. Medlemsarrangementer:
Birgit
Lemvigh omtalte arrangementet med Miljøminister Connie Hedegaard. Desværre var
der ikke mødt mange medlemmer til mødet, formentlig på grund af den igangværende
valgkamp. Mødet fik et fint forløb med en veloplagt Connie Hedegaard, som havde
afsat tid til at deltage i mødet uanset valgkampen.
Af kommende mulige
arrangementer blev nævnt foredrag ved lokalhistorisk forening, kommunens gamle
forsvarsværker, vandværket m.v. Det blev aftalt, at man en lørdag i april/maj
ville afholde et medlemsarrangement, hvor der vil være bindende tilslutning med
betaling før deltagelse. Punktet tages op på næste
bestyrelsesmøde.
7. Bladet:
Der arbejdes ud fra
en tidsplan om udsendelse af næste nummer i uge 10 2008. Bladet forventes at
være på 16 sider og Jørgen Tjørning vil være ansvarlig.
Punkter i bladet
vil være omtale af møder med borgmesteren, Vej og Park m.v.
Endvidere
skal der i bladet være regnskab og budget samt omtale af generalforsamlingen i
uge 13.
Eggert Frandsen undersøger, om generalforsamlingen kan afholdes
den 26. eller 27. marts 2008 i kantinen på Gentofte Rådhus.
Thor N.
Callesen foreslog, at der i det kommende blad laves en omtale af den nye chef
for Vej og Park.
8. Eventuelt:
Thor N. Callesen
oplyste, at EBH Bank har vist interesse for at annoncere i bladet, og han
undersøger nærmere herom.
Mogens G. Nielsen opfordrede til, at foreningen
benyttede Villabyerne noget mere med fremsendelse af artikler
m.v.
9. Næste møde:
Næste møde afholdes den 22.
januar 2008 kl. 17.00 hos Mogens G. Nielsen
Ref.: Svend Chr.
Andersen |