Lokalitetsmanual for caretakerlokalitet nr. 149, Gentofte Sø
Udarbejdet af Thomas Vikstrøm, lokalitetskontakt Dansk Ornitologisk Forening 2010
Indholdsfortegnels1. Kort over lokaliteten. 2. Manualens formål 3. Manualens målgruppe. 3. Fokusarter for lokalitet nr. 149, Gentofte Sø. 4. Hvad skal registreres hvornår og hvordan?. 5. Bearbejdning af observationer 6. Hjemmeside og anden formidling. 7. Adgangs- og observationsforhold. 8. Udnyttelse. 9. Vigtige forandringer i perioden 1930–2006 og årsager hertil 10. Nyttige kontakter Bilag 1. Stednavne og –numre i Gentofte Sø og Insulinmosen (Brobæk Mose)  Den røde linje viser afgrænsningen af caretakerlokalitetens naturområde
2. Manualens formålFormålet med denne manual er at give caretakerne for lokalitet nr.149, Gentofte Sø, den bedst mulige vejledning i at overvåge, beskytte og formidle interessante fugleforekomster og deres eksistensgrundlag på lokaliteten.
3. Manualens målgruppeManualens målgruppe er alle nuværende og kommende medlemmer af caretakergruppen for lokalitet nr.149
3. Fokusarter for lokalitet nr. 149, Gentofte SøPrincipielt forsøges det at overvåge hele fuglelivet på lokaliteten, men følgende fuglearter og bestande må dog anses for de vigtigste at overvåge:
Ynglefugle · Vandfugle, dvs. lille lappedykker, toppet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, skeand, troldand, taffeland, vandrikse, blishøne, grønbenet rørhøne, vibe, hættemåge og fjordterne.
Rastefugle · Vandfugle, dvs. de samme arter som nævnt ovenfor under ynglefugle samt skarv, fiskehejre, rørdrum, sangsvane, pibesvane, bramgås, knortegås, canadagås, gravand, skeand, krikand, pibeand, knarand, spidsand, hvinand, stor skallesluger, lille skallesluger, strandskade, stor præstekrave, lille regnspove, sortklire, mudderklire, svaleklire, tinksmed, skovsneppe, svartbag, sølvmåge, stormmåge, hættemåge, dværgmåge, sildemåge, splitterne, sortterne, isfugl, bjergvipstjert og vandstær · Rovfugle og ugler, dvs. de samme arter som nævnt ovenfor under ynglefugle samt hvepsevåge, havørn, rød glente, duehøg, rørhøg, blå kærhøg, fjeldvåge, fiskeørn, lærkefalk, aftenfalk, vandrefalk, dværgfalk, tårnfalk, skovhornugle og mosehornugle. · En række lokalt set mindre almindelige arter af spurvefugle: Silkehale, landsvale, bysvale, digesvale, engpiber, skovpiber, hvid vipstjert, gul vipstjert, sjagger, vindrossel, sangdrossel, ringdrossel, misteldrossel, halemejse, stær, kvækerfinke, stillits, grønsisken, stor gråsisken, bjergirisk, lille korsnæb og dompap.
4. Hvad skal registreres hvornår og hvordan?Området bør optælles mindst én gang om måneden hvorunder selve Gentofte Sø bør dækkes ved registrering hele vejen rundt langs bredden inkl. vestsiden. Teleskop er ikke nødvendigt, men dog en fordel. Mosen kan udmærket dækkes ved (især) lytning efter småfugle fra de stier der kan befærdes med almindeligt fodtøj. Desuden bør man tage en tur gennem Folkeparken på søens østside. Fugleforekomster som der bør holdes særlig øje med da de ellers let overses (eller glemmes), indbefatter:
· Antallet af knopsvaner i søen året rundt · Ynglende korttået træløber i Folkeparken om foråret · Ynglende skægmejse på rørholmene om foråret · Ynglende lille flagspætte i ellesump om foråret · Kuld af spurvehøg og musvåge i juni-juli · Flokke af overnattende land- og digesvale på rørholmene omkring juli · Kuld af taffeland i juli og af troldand i juli-august; færdes ofte ubemærket langs rørkanterne · Flokke af overnattende gul vipstjert på rørholmene omkring august · Fouragerende vandrikse og skovsneppe (m.m.) i de isfrie kildevæld i perioder med vedvarende frost
Andre forhold som er væsentlige at overvåge:
· Vandkvaliteten i søen: Bemærk om vandet generelt er klart eller ej · Hyppigheden og intensiteten af kloakoverløb: Registreres ved afløbet til Brobækken fra regnvandsbassinet ved Brogårdsvej samt - ved særlig kraftig regn – ved Holmegårdsrendens udløb i søen. NB! Bør så ofte som overhovedet muligt registreres under kraftige regnskyl! · Vandstanden: Aflæses på skalapælen ved søens afløb i sydenden når pælen ellers er intakt (ikke tilfældet i 2006!); må ellers registreres nødtørftigt langs søens bredder, på stier osv. · Driften af området: Fokus på høslæt af engen, rørhøst på rørholmene og i øvrige rørsumpe samt oprensning af søens undervandsvegetation. Desuden registreres fjernelse af store træer · Tilfælde af overdreven fuglefodring
5. Bearbejdning af observationerAlle observationer gjort på lokaliteten (se kortet side 3) tastes i DOFbasen og uploades snarest muligt. Bruger man ikke DOFbasen, kan observationer sendes til den lokalitetsansvarlige caretaker som så vil sørge for indtastningen. Såvel ved indtastning i DOFbasen som ved afrapportering til den lokalitetsansvarlige kan man efter behov anvende de indarbejdede navne og numre på dellokaliteterne som fremgår af bilag 1. I DOFbasen kan disse angives i notefeltet. Den lokalitetsansvarlige caretaker står for bearbejdninger af yngle- og rastefugletællinger på lokaliteten; resultaterne heraf kan ses på lokalitetens hjemmeside, jf. nedenfor. Caretakerlokaliteten Gentofte Sø udgøres af tre DOFbaselokaliteter, nemlig
Pga. området ringe udstrækning kan man i DOFbasen med fordel nøjes med at anvende samlelokaliteten 157010. Lokaliteten kan således med lethed dækkes af en enkelt person i løbet af 3-4 timer. Vær i øvrigt opmærksom på at observationer fra lokaliteten, indtastet af udenforstående, i visse tilfælde kan findes i DOFbasen under lokaliteterne 157001 Gentofte bydel.
6. Hjemmeside og anden formidlingDer er fra DOF´s side oprettet en hjemmeside som beskriver lokaliteten og oplyser om bl.a. beskyttelse, status for fuglelivet, naturnyheder og aktuelle observationer. Hjemmesiden redigeres indtil videre af den lokalitetsansvarlige caretaker, men øvrige interesserede i at varetage denne funktion er meget velkomne! Hjemmesiden for Gentofte Sø findes via www.dof.dk ved at klikke på ”De vigtigste fuglelokaliteter”. Det tilstræbes så vidt muligt at udgive årsrapporter over observationer på lokaliteten samt at afholde offentlige informationsture mindst én gang årligt. Ligeledes tilstræbes det at få indlæg i lokalavisen Villabyerne med jævne mellemrum. Årsrapporter over observationer foreligger på nuværende tidspunkt for årene 1979-83, 1998-2001 og 2005-07.
7. Adgangs- og observationsforholdLokaliteten er let tilgængelig ad stier belagt med grus og træflis, og der er fri adgang overalt bortset fra på rørholmene i søen; her har Gentofte Kommune forbudt adgang af hensyn til fuglelivet. Lokaliteten ligger i gå-afstand fra Gentofte og Vangede Stationer samt fra busstoppesteder på Brogårdsvej, Ermelundsvej, Gentoftegade og Lyngbyvej (Helsingørmotorvejen). Der er parkeringsmuligheder ved Gentofte Station samt på Brogårdsvej og på villavejene Fuglegårdsvej, Søbredden, Søgårdsvej, Søtoften, Tjørnekrogen og Udsigten. Desuden kan der parkeres på Dahlénsstræde, en sidegade fra Gentoftegade.
Der er gjort forsøg på at få opstillet et fugletårn i området, men hidtil forgæves. De bedste observationsposter er følgende (med dellokalitetsnumre fra bilag 1 i parentes):
· Svanesøens sydbred (15/35): Her er det eneste punkt hvorfra man har udsyn over vandfladen i én af mosens tørvegrave (den største) · Simons Bænk (33, mellem 57, 61 og 81): Fra bænken på søens vestbred mellem to rørholme mod syd og tre mod nord opdages ofte svømmefugle i søen som ikke ses fra østsiden · Nordenden af søen (82): Fra grusstien er der den bedste udsigt over nordenden af søen · Søbjerg Halvø (88): Neden for Søbjergstien fra Udsigten; udsyn over en stor del af søens nordlige del · Nyhavn (93): Lille udsigtsbro neden for Mitchellsstræde midt på søens østside; herfra kan en stor del af søen overskues · Søslippen (112): Fra grusstien er der den bedste udsigt over sydenden af søen · Havnefogedens Plads (114): Fra et punkt på søens sydvestbred lige syd for den sydligste rørholm er der godt udsyn over søens sydligste del
8. UdnyttelseLokaliteten udnyttes intensivt til hundeluftning, motionsløb og almindelig færdsel. Lystsejlads i mindre omfang er tilladt i perioden 16/4-1/12, til stor skade for svømmefuglene!
9. Vigtige forandringer i perioden 1930–2006 og årsager hertilGræsning ophørte i 1932 og rørskær ca. 1970 hvilket har medført en kraftig tilgroning af lokalitetens landarealer. Siden 1981 har et areal vest for søen på et par ha dog været drevet som høslæteng, og i enkelte vintre er søens rørholme blevet ryddet for tagrør og vedplanter, senest i 1985.
I 1940’rne blev der som følge af udbygningen af egnens villakvarterer koblet spildevandsoverløb på de to tilløb til søen, Brobækken og Holmegårdsrenden. Dette har i perioder medført forurening af den ellers renvandede sø.
Udvidelsen af Lyngbyvej (Helsingørmotorvejen) omkring 1970 ødelagde store dele af lokaliteten i sydvest, bl.a. indskrænkedes søens omkreds fra 3,2 til 2,7 km.
10. Nyttige kontakter· Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling for Gentofte Kommune v/Helene Brochmann, Sødalen 29, 2820 Gentofte, tlf. 3965 1015, h.brochmann@gmail.com · Gentofte Kommune, Parksektionen, Ørnegårdsvej 17, 2820 Gentofte, tlf.: 39988110, fax.: 39988105, park-vej@gentofte.dk · Gentofte Sogns Grundejerforening v/ Birgit M. Lemvigh, C.L.Ibsensvej 25, 2820 Gentofte, tlf.: 3965 0885, blemvigh@worldonline.dk · Lystfiskeriforeningen v/inspektør Niels Boes, tlf. 39 76 00 01 1. Skræpperne 2. Drosselkrat 3. Bjørnekloene inkl. Hjørnesø 4. Børnehaven 5. Bistaderne 6. Firkanten 7. Brobækken m/bredområde inkl. Trekanten 8. Solbadet 9. Solbadsø 10. Fjerde Sø 11. Bålpladsen 12. Hjørnet 13. Rørsump omkring tørvegrave 14. Svanesøens sydøst-hængesæk 15. Svanesøen + Sø II og Sø III 16. Ellebæltet 17. Vestriksesump 18. Høgelund 19. Østriksesump 20. Tudsesump 21. Annas Skov 22. Munkekrat Nord 23. Munkekrat Syd 24. Campingpladsen 25. Perlen 26. Fattigkæret 27. Verdens Ende 28. Rørjunglen 29. Blåmejsesti, Musvitsti, Sneppesti, Ingefærsti, Bregnesti og Tværsti 30. Hovedstien langs Annas Skov og Tudsesump inkl. Fasanhaverenden 31. Brobækhus 32. Vidarstien inkl. Vangede Kilde 33. Søstien (vestbredden) 34. Hovedstien langs Rørjunglen 35. Hovedstien fra Brogårdsvej til Svanesøen 36. Urtehaven 37. Regnvandsbassinet 38. Søbredhaverne 39. Vidarskolen mm 40. Tjørnehaverne 41. Moestrups Huse 42. Fasanhaverne 43. Gartneriet 44. Salamanderhaven 45. Bunkerhaverne 46. Den forladte Have 47. Sjaggerkrat 48. Rørene 49. Birkeøen 50. Engen 51. Bunkers 52. Åkrat 53. Nordbirkelund 54. Nord-Askeholm 55. Lyngbyvejskrænten 56. Tredækkerstedet 57. Midtbirkelund 58. Boldbanen 59. Nord-Pilegruppen 60. Sortpilehullet 61. Sydbirkelund 62. Syd-Pilegruppen 63. Sydbirkesø 64. Motionsredskaberne 65. Hyldeholm 66. Støjskoven 67. Syd-Askeholm 68. Krageøen 69. Rørø I 70. Rørø II 71. Rørø III 72. Rørø IV 73. Nordenden og Åkanderne 74. (Del af Gentofte Sø uden navn) 75. Svendsstræde 76. Kærlighedskanalen 77. Kirkestræde 78. (Del af Gentofte Sø uden navn) 79. (Del af Gentofte Sø uden navn) 80. Sydenden 81. Vestkanalen 82. (Haver ved) Barberens Hjørne 83. Nordende-Plænen 84. (Haver mellem Nordenden og Søtoften) 85. Snogeplænen 86. (Haver mellem Søtoften og Søbjergstien) 87. Svends Halvø 88. Søbjerg Halvø 89. Søbjergstien 90. (Haver mellem Søbjergstien og Mitchellsstræde) 91. O. Nielsens Halvø 92. Nørgårds Ø 93. Nyhavn 94. Lindealléen 95. Nordparken (= del af Folkeparken) 96. Sankt Hans 97. Dahléns Halvø 98. Sydparken (= del af Folkeparken) 99. Nordlegeplads 100.Legeplads Halvø 101.(Haver mellem Folkeparken og Fiskebakken) 102.Havnen 103.Havnehalvøen 104.(Haver mellem Fiskebakken og Violstien) 105.Lykkesholm 106.Violøen 107.Violstien 108.(Haver mellem Violstien og Sydlegeplads) 109.Sydlegeplads 110.Fuglegårdsruderatet (= Transformerstation) 111.Søvolden 112.Søslippen 113.Betonkanten 114.Havnefogedens Plads
 Gentofte Sø og Insulinmosen (Brobæk Mose)
| |||||||||||
|
Lokalt >
Caretaker Gentofte sø |