Nyheder‎ > ‎

Deltag i høslæt d. 2. juli 2013

indsendt 4. jun. 2013 03.37 af Helle Harremoes

Har du lyst til at være med til at sikre en mangfoldig natur i et spændende naturområde?

Gentofte Høslætlav søger flere deltagere til høslæt på engarealer vest for Gentofte Sø. Opgaverne omfatter slåning af vegetation med le samt sammenrivning af den nedslåede vegetation. Dette er til gavn for sjældne plantearter, der trives bedst under næringsfattige og lysåbne forhold.

 

Næste høslæt finder sted tirsdag den 2. juli 2013 kl. 16-ca. 20.

 

Her vil erfarne høslættere instruere nye frivillige i brug af leen. Udover slåning med le ligger der en opgave i at få høet revet sammen i bunker. Der er med andre ord brug for mange hænder.

 

Gentofte Høslætlav har bestået siden 2006. Lavet mødes en eller to gange årligt for at pleje engen ved Gentofte Sø. Gruppen er sammensat af mennesker med vidt forskellig baggrund og et fælles engagement for naturen. Indsatsen vil være en ”løn i sig selv”, men i tilgift får du samvær med rare og engagerede mennesker. Arbejdet vil bringe dig i tæt kontakt med områdets plante- og dyreliv, og du vil få ny viden. I pausen bliver der serveret lidt at spise og drikke.    

Det er vigtigt at møde op i gummistøvler.  

 

Kontakt  Thomas Vikstrøm thomas.vikstroem@dof.dk eller Lisbeth Boye Jensen libj@gentofte.dk for yderligere oplysninger og tilmelding. 

Comments