Nyheder‎ > ‎

Medlemsmøde om sikring mod indbrud

indsendt 3. okt. 2010 00.32 af Helle Harremoes   [ opdateret 12. aug. 2014 05.26 ]
Mange af os har allerede haft den ubehagelige oplevelse at have indbrud i huset og ved hvilken utryghed det skaber i hele familien. Hver uge kan man i Villabyerne læse hvor stort et omfang det har her i vores område.
Vi vil gerne i grundejerforeningen hjælpe med gode råd om hvordan man sikrer sig bedst muligt og derfor har vi arrangeret et medlemsmøde med deltagelse af politiet, en repræsentant for et sikringsfirma og endelig en af vores lokale låsesmede. Sammen vil de fortælle hvordan vi bedst muligt kan sikre os mod de ubudne gæster.
Mødet afholdes i kantinen på Gentofte Rådhus torsdag den 28. oktober kl. 18.30.

Program:
18.30-19.15 Politiassistent Dorte Kalhauge indleder og fortæller om politiets erfaringer og giver gode råd. Dorte Kalhauge har været ansat i Gentofte Politi siden 1984 og kender derfor vores område særdeles godt.
19.15-19.45 Security Expert Michael Seiffert fra Dansikring-Direct orienterer om sikringsmulighederne og hvad det koster.
19.45-20.15 Låsesmed Frank Meldgaard fra Meldgaards Låse og Nøgler orienterer om mulighederne for at sikre sig ved at bruge de rigtige låse og nøgler.
kl. 20.15 Serveres Rådhusets lækre buffet.

Indgangen er via rådhusets hovedindgang.
Af hensyn til bestilling af buffet er tilmelding nødvendig og skal ske til info@gsgnyt.dk eller til Jørgen Tjørning på tlf. 39 76 09 14 senest den 20. oktober.
Comments