Profil‎ > ‎

Mission/Vision/Værdier/Strategi

Mission: 
Formålet med Gentofte Sogns Grundejerforening er at varetage grundejernes fælles interesser i det geografiske område, som GSG dækker. 
Grundejerforeningen er bindeled til kommunale myndigheder i mange lokale spørgsmål og kan rådgive grundejerne i såvel juridiske og tekniske forhold. 

Vision: 
Grundejerforeningen ønsker at værne om nærmiljøet og vil både på den korte og den lange bane være førende inden for sit felt med hensyn til at servicere og rådgive medlemmerne på en kompetent facon. 

Værdier: 
Nærhed forstået således at vi er lige i nærheden af vores medlemmer og kommunikerer i øjenhøjde med dem 
Åbenhed forstået således at vi er nemme at komme i kontakt med og kommunikerer åbent og aktivt 
Mod forstået således at vi reagerer først på nye impulser og meninger og tør vælge den lidt frække løsning 
Bæredygtighed forstået således at vi også er ansvarlige for fremtiden og opprioriterer miljø som en væsentlig parameter 

Strategi: 
Målet er derfor, at der løbende rekrutteres bestyrelsesmedlemmer med de fornødne kompetencer og som er villige til at investere en del arbejdsressourcer i bestyrelsesarbejde, udvalgsmøder, hvervekampagner, medlemsmøder m.v., således at medlemmerne oplever bedre rammer i nærmiljøet.