Referater‎ > ‎

Best møde 2007.05.30

Referat af 3. bestyrelsesmøde i Gentofte Sogns Grundejerforening, onsdag den 30. maj 2007 kl. 17.00 hos Flemming Torp.



Tilstede var: Birgit M. Lemvigh, Thor N. Callesen, Flemming Torp, Eggert Frandsen, Jørgen Tjørning, Admiral Kaj Torp, Mogens G. Nielsen og Svend Chr. Andersen.

Afbud: Ingen

1. Referat fra sidste bestyrelsesmøde


Referatet blev godkendt med bemærkning om, at der er etableret et databasesystem, som arbejder sammen med PBS, og at en eftergang viser, at der er ca. 13.000 huse og ejerlejligheder i foreningens område.
Referat fra ordinær generalforsamling afholdt den 21. marts 2007 blev godkendt.

2. Meddelelser fra formanden (A), kassereren (B) og bestyrelsen (C)

A: Formanden oplyste, at lokalplanen for Nesa Allé området er vedtaget af kommunalbestyrelsen enstemmigt.Hun oplyste yderligere, at kommunen har besluttet, at der ikke foretages ændring i kommuneplanstrategien.
Formanden havde modtaget invitation fra borgmesteren til møde den 13. juni på Øregård Museum. Thor N. Callesen deltager.
Formanden foreviste blad fra grundejerforeningen Ordrup/Charlottenlund.
Formanden ønskede, at der ved udmeldelse fra Jørgen Tjørning skulle sendes orientering til Eggert Frandsen, som derefter skulle opfordre nye ejere til at melde sig ind i foreningen.
Svend Chr. Andersen blev opfordret til at fremkomme med nye argumenter om fordelene ved at være medlem af grundejerforeningen. Materialet sendes til Jørgen Tjørning.

B: Jørgen Tjørning fremlagde regnskabsrapport.
Det blev aftalt, at restanter rykkes ved udgangen af august måned for årets indbetaling. Der er ca. 190 medlemmer i restance, medens 1.210 har betalt.
Nye medlemmer betaler halvt kontingent for resten af året. Nye medlemmer efter 1. oktober betaler kontingent, som også dækker 2008.

C: Bestyrelsen i øvrigt: Det blev oplyst, at tidligere formand for grundejerforeningen, Erik Østerberg, var afgået ved døden. Erik Østerberg var formand i ca. 25 år. Hans hustru, Lis Østerberg, har et omfattende materiale fra hans formandstid. Birgit M. Lemvigh har talt med Allan Malskjær fra Parcelhusejernes Landsforening, som kunne være interesseret i en del af materialet. Materialet burde i øvrigt overgives til Lokalhistorisk Forening.Det blev aftalt, at Eggert Frandsen og Kaj Torp gennemgår materialet efter aftale med Lis Østerberg, efter at Birgit M. Lemvigh forinden forespørger om det er i orden. Såfremt der er materiale, der kunne være interessant at benytte ved grundejerforeningens 100-års jubilæum i 2009, benyttes dette.

3. Parcelhusejernes Landsforening:

Birgit M. Lemvigh oplyste, at der var indkaldt til landsmøde den 23. juni 2007 (Skt. Hans Aften) i Middelfart. Grundejerforeningen har 8 stemmer med 1.420 medlemmer (1 stemme pr. påbegyndt 200 medlemmer).På dagsordenen er væsentligst et forslag om kontingentforhøjelse.Det blev aftalt, at Birgit M. Lemvigh sender forslaget til bestyrelsen, og at der derefter tages stilling til, om vi vil give fuldmagt til Parcelhusejernes Landsforening. Dette sker, hvis der kun er tale om en mindre stigning.Birgit M. Lemvigh oplyste, at Parcelhusejernes Landsforening har etableret en indkøbsforening, som måske kan være interessant og medvirke til, at nye medlemmer melder sig ind i grundejerforeningen.

4. Fællesrådet:

Intet nyt

5. Lokale spørgsmål:

Thor N. Callesen oplyste, at han havde gennemgået de seneste referater fra mødet med Vej & Park-afdelingen i Gentofte Kommune. Han kunne konstatere, at de var venlige og imødekommende, men det kneb mere med konkret handling.
Mogens G. Nielsen har sendt mail til Ole Philip med orientering om problemer med støjværn ved Lyngbyvejen. Svar på mailen afventes. Det kan overvejes, om der bør tages et møde med Ole Philip med baggrund i referat fra seneste møde, der er afholdt i november 2006. Mogens G. Nielsen vil spørge Vejdirektoratet, hvilke initiativer, der tænkes iværksat i forbindelse med den tidligere udarbejdede rapport om støj ved Lyngbyvejen. Eventuelt kan spørgsmålet tages op med Connie Hedegaard eller andre politikere.
Mogens G. Nielsen omtalte problemstillingen med tinglyste deklarationer og lovede, at undersøge, om Gentofte Kommune kunne godkende, at foreningen fik påtaleret i henhold til deklarationerne.
Det blev aftalt, at lokalplaner fremover sendes til Mogens G. Nielsen (p.t. Eggert Frandsen).
Mogens G. Nielsen aftaler ændringen med lokalplanafdelingen i kommunen.

Kaj Torp omtalte, at søen i øjeblikket er iltfattig, og at ”bunden vender”. Dette medfører døde fisk i søen. Det blev aftalt, at Kaj Torp anmoder biologen Thomas Wichstrøm om at se på forholdene.

6. Medlemsarrangementer:

Skt. Hans: Arrangementet er stort set på plads.Borgmester Hans Toft har sagt ja til at holde båltalen.Flemming Torp har tilladelse til at affyre fyrværkeri fra kl. 23.00.Brandvæsenet kommer og fremviser materiel og demonstrerer dette ca. kl. 20.00.Kommunen har godkendt, at parken bruges til arrangementet. Fødevarestyrelsen har godkendt, at forholdene er i orden til håndtering af fødevarer – der serveres kun pølser samt popcorn og slik m.v. Plakat for arrangementet med angivelse af sponsorer er færdig og ser flot ud. Thor N. Callesen giver mail fra musikgruppen til Mogens G. Nielsen, som afklarer behov for strøm.Thor N. Callesen oplyste, at der mangler accept fra orkesteret ”Stykvis” og softice-maskinen.Birgit M. Lemvigh vil søge tilladelse til opsætning af stop-skilte. Skiltene skal opsættes 24 timer før arrangementet påbegyndes.Birgit M. Lemvigh husker sange til arrangementet og husker at takke sponsorerne. Eventuelt således, at musikerne takker på foreningens vegne.

7. Bladet:

Det blev oplyst, at der er 6.822 villaer i grundejerforeningsområdet. En udsendelse af bladet til medlemmer vil koste ca. 14.800 kr. Udsendelse til alle i området vil koste ca. 26.900 eller en merpris på ca. 12.000 kr.Det overvejes at søge tilskud fra Parcelhusejernes Landsforening til merprisen.Emner til bladet har været drøftet på et forretningsudvalgsmøde, og følgende mulige forslag til artikler blev nævnt:

1. Medlemsarrangementer, f.eks. ved foredrag af Connie Hedegaard med gratis deltagelse for medlemmer samt betaling af andre deltagere. Mad i forbindelse med arrangementet overvejes.
2. Medlemsfordele ved at være medlem af foreningen.
3. Stemningsbilleder fra Sankt Hans fest.
4. Interview med nye bestyrelsesmedlemmer.
5. Borgmestermødereferat med omtale af lokalplaner og servitutter.
6. Robåde.
7. Formanden har ordet.
8. Status søen.
9. Status Gentoftegade.
10. Bestyrelsesfortegnelse på bagsiden af bladet.
11. Lokalplaner – funktion/overholdelse.

8. Eventuelt:

Eggert Frandsen oplyste, at han med kommunen har aftalt, at rådhushallen kan lånes til 100-års jubilæet.Eggert Frandsen bad bestyrelsen overveje, om en nedsættelse af udvalg til forberedelse af jubilæumsfesten burde ske.

9. Næste møde:

Næste møde er aftalt til tirsdag den 28. august 2007 kl. 17.00 hos Kaj Torp, Søvolden 2.
Referent: Svend Chr. Andersen
Comments