Referater‎ > ‎

Borgmester 2016-03-30

REFERAT

AF MØDE MELLEM REPRÆSENTANTER FRA GENTOFTE KOMMUNE

OG

GRUNDEJERFORENINGERNE I GENTOFTE KOMMUNE

DEN 30. MARTS 2016

 

Mødedeltagere:

Borgmester Hans Toft
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Lisbeth Winther
Kommunalbestyrelsesmedlem Poul V. Jensen

 

Helle Harremoës                 Formand for Fællesrådet for Grundejerforeninger i Gentofte Kommune

Jesper Holm                        Bernstorff-Jægersborg Grundejerforening

Georg Sandersen                Bernstorff-Jægersborg Grundejerforening

Erik Stephensen                  Dyssegård Grundejerforening

Flemming Lund                  Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening

Carsten Frölich                   Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening

Karsten Boye Nielsen         Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening

Britta Andersen                  Hellerup-Maglegaard Sogne

Henrik Egede Glahn           Hellerup-Maglegaard Sogne

Morten Gjøl                        Gentofte Sogns Grundejerforening

 

Fra Teknik & Miljø

Juridisk Chef Mette Mie Nielsen

Leder af Fællessekretariatet Jimmy Svantemann

Park- og Vejchef Lone Billehøj

  1. Vandafledning – bl.a. hvor langt er vi i de store projekter til håndtering af de store nedbørsmængde

    I forhold til afledning af regn- og spildevand arbejder Gentofte Kommune ud fra den senest vedtagne spildevandsplan, der er gældende 2015-2018. Gentofte Kommune har følgende fire overordnede mål for håndtering af regn- og spildevand:

 

·         Fastholde sikker og effektiv bortledning af spildevand   

·         Opfylde den nationale vandplans krav

·         Bidrage til klimatilpasning

·         Opnå udmærket badevandskvalitet

 

Disse mål sikres opnået ud fra seks overordnede strategier:

 

·         Optimere driften

·         Renovere spildevandssystemet 

·         Udbygge spildevandssystemet

·         Separere vejvand

·         Håndtere ekstremregn

·         Håndtere regnvand lokalt

 

Opgaven vedr. håndtering af regn- og spildevand varetages af Gentofte Kommunes forsyningsselskab, Nordvand.

 

Den største konkrete udfordring i disse år er, at afløbssystemerne skal kunne håndtere de tilsyneladende stadig kraftigere skybrud. Hovedparten af de 476 mio. kr., der er afsat til investering i Gentofte Kommunes afløbssystem i spildevandsplanens 4-årige periode, retter sig mod projekter, som imødegår disse store klimaudfordringer. Der er specielt 4 store projekter som går i den retning. Det drejer sig om:

 

·         Etablering af bassinledning i Kystvejen mellem Bellevue og   
           Skovshoved.

o    Her udvides afløbssystemet med en 1,3 km lang bassinledning fra Bellevue Strandpark til nordsiden af Skovshoved Havn. Dette vil give færre udløb af spildevand ved kraftig regn i Øresund, til glæde for både miljøet og badegæsterne, ligesom der også vil være en positiv effekt set i forhold til risikoen for opstuvning af vand i området ved kraftig regn. Bassinledningen har en diameter på op til 2,5 meter og placeres 4-6 meter under terræn.

På nuværende tidspunkt er der anlagt ca. l km. af de 1,3 km lange ledning. Der vil hen over 2016 blive åbnet for vejbanerne mod kysten på delstrækninger, og de sidste afsluttende arbejder i den nordlige ende vil være gennemført i foråret 2017.

 

·         Separering i Hellerup.

o    Der etableres en 1,4 km lang underjordisk regnvandstunnel fra kysten ved Lille Strandvej til Henningsens Allé, som skal opsamles regnvand fra hele det centrale Hellerup og det ledes ud i Øresund. Det vil aflaste det eksisterende afløbssystem og give færre oversvømmelser og færre udløb af spildevand i Øresund ved kraftig regn.  Regnvandstunnellen får en diameter på op til 2 meter og udføres med en 'gravefri' metode. Dette gøres for at genere naboer og brugere af området mindst muligt. Der skal dog etableres syv gravehuller, hvor tunnelen bores imellem.

Arbejdet med regnvandstunnellen går i gang i marts 2016 og forventes færdigt sidst i 2017. Regnvandstunnelen er starten på en omfattende udbygning af afløbssystemet. Hvis alt går efter planen, vil der fra 2017 til 2019 blive gravet regnvandsledninger ned i vejene i hele den centrale del af Hellerup. Ledningerne bliver tilsluttet den nye regnvandstunnel.

·         Renovering af Kildeskovsrenden.

o    Kildeskovsrenden er en underjordisk rende til regn- og spildevand. Renden har efter 70-80 års brug haft behov for en renovering. I forbindelse med renoveringen er renden blevet udvidet. Den renoverede Kildeskovsrende vil forebygge oversvømmelser i området og forbedre kvaliteten af badevandet ved Charlottenlund Fort.

Projektet er gennemført, og kun de sidste retableringsarbejder foregår i foråret 2016.

 

·         Klimaprojekt ved Gentofterenden.

o    Gentofterenden gøres bredere, og de rør som løber under veje og Farumbanen udvides. Det betyder, at når det regner kraftigt, vil vandet i højere grad kunne brede sig og fylde renden op i stedet for at oversvømme haver og stier.

Når arbejdet med udvidelsen af Gentofterenden er færdigt, vil området stadig kunne bruges som et rekreativt område. På den ene side af Gentofterenden vil der fortsat være gang- og cykelsti. På den anden side vil der være et grønt, skrånende område med en smal sti af grus. Området vil fortsat have gangbroer på tværs af renden, og vil kunne bruges som i dag til gang, løb, cykling og ophold.

Projektet er næsten færdigprojekteret og klar til udbud. Opstarten forventes at ligge i november 2016, og arbejdet vil tage ca. 1 års tid.

Vil separation af overfladevand-/kloakvand medføre udgifter for de enkelte grundejere. Vil der være forskel om den enkelte grundejer er tilsluttet separeringen eller ej.


Der vil ikke umiddelbart være en udgift for den enkelte grundejer i de områder hvor der bliver regnvand-separeret. Det vil være frivilligt for den enkelte grundejer at tilslutte sig det nye regnvandssystem. Hvis grundejeren ønsker at tilslutte sig systemet, vil Nordvand uden omkostninger for grundejeren, etablere en stikledning frem til matrikelgrænsen. De arbejder der er i forbindelse med at adskille regn og spildevand inde på selve grunden, skal dog udføres af den enkelte grundejer. Udgiften til dette vil varierer meget, og vil i mange tilfælde kunne være en del af den enkeltes grundejers fornyelse af et gammelt og nedslidt afløbssystem omkring huset.


Vi undres over at midterrabatter mm. nogle steder er befæstet, og ikke er åbne for nedsivning.

Har Gentofte Kommune planer om en mere aktiv indsats for at få de enkelte grundejer til at lave LAR projekter. Der må være områder der er særligt attraktive for disse anlæg.

 

Gentofte Kommune og Nordvand har gennem de seneste år ført kampagner for at få grundejerne til at håndtere regnvandet på egen grund. Siden 2009 er der blevet frakoblet regnvand  fra knapt 2300 boligenheder. En boligenhed defineres i den forbindelse som enten et hus eller en lejlighed.

 

Der er udarbejdet kort, der viser hvor det er mest hensigtsmæssigt at nedsive regnvandet på egen grund. Disse kort kan findes på både Gentofte Kommunes og Nordvands hjemmesider.

 

I forbindelse med at der gennemføres regnvandsseparering i de enkelte områder af kommunen undersøges det også, om arealer i og langs vejene kan anvendes til nedsivning og/eller forsinkelse af regnvandet.

 

Hvad er der sket omkring Gentofte Rende, siden projektet er blevet forsinket.

 

Klimaprojektet ved Gentofterenden har krævet godkendelse af mange forskellige myndigheder, samt tilladelse fra Bane Danmark til at krydse jernbanen. Disse godkendelser og tilladelser har taget længere tid at få i hus end først antaget. Forhindringer er dog nu ryddet af vejen, så projektet kan opstartes sidst på året (2016).


  1. Affald – hvilke tiltag er der f.eks. plast og metal

    Affaldsordningerne udvikles og udbygges løbende for at få mest muligt genanvendeligt affald fra husstandene sendt til genanvendelse i stedet for forbrænding. Den 2. februar vedtog Teknik- og Miljøudvalget indføringen af en ny henteordning for plast- og metalaffald indsamlet i separate beholdere tæt ved husstanden. Afgørelsen er blandt andet taget på baggrund af en række forsøgsordninger, der er blevet gennemført i de seneste år hos villaer og rækkehuse og udvalgte etageejendomme, der har fået mulighed for sortering af plast og metal i todelte beholdere og containere magen til de beholderløsninger, der i 2013 blev implementeret for papir og glas.

 

Den nye ordning er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. februar, og den nye ordning forventes udrullet fra efteråret 2016. Ordningen er for villaer og rækkehuse en frameldeordning, så borgere, der ikke ønsker de nye beholdere kan framelde sig. Borgerne kan altid senere tilmelde sig igen. Ordningen er indeholdt i renovationsgebyret. Hos etageejendommene udrulles den nye ordning løbende ved henvendelser fra ejendommene og løsningerne tilrettes forholdene på den enkelte ejendom.

For Storskraldsordningen er der også udviklingsplaner. Plast og  metal vil blive udfaset af storskraldsordningen og nye initiativer vil blive sat i værk. Disse handler om ændringer i de eksisterende indsamlingsmetoder og gennemførelse af kampagner med fokus på korrekt sortering til gavn for miljøet og også ud fra ønske om at styrke en Ren By – Hver dag.

 

Hvilke nye tiltag forventes sættes i værk ved indførelsen af den nye spand til metal og plast. Er der andre tiltag på vej, f.eks. opdeling af plast.

 

Der forventes ikke at blive iværksat yderligere tiltag hos borgerne end tiltaget om indsamling af plast og metal.  Alt plast indsamles i samme rum og skal ikke opdeles i forskellige typer.

 

På genbrugsstationen har vi samtidig fokus på at øge udsorteringen af genanvendeligt materiale. Der vil blive gennemført informationskampagner  for at nedbringe affaldsmængden til forbrænding . Særligt vil der fra slutningen af april 2016 og minimum 2 måneder frem, som forsøg,  blive opstillet en såkaldt sorteringsvæg på Genbrugsstationen. Sorteringsvæggen bliver etableres i forbindelse med fraktionen småt brændbart og har til formål at få flere til at sortere deres småt brændbart fraktion. En analyse af affaldet har vist at ca. 50 % af indholdet i containeren til småt brændbart kan genanvendes. Det drejer sig specielt om pap, papir og plast.

 

  1. Fjernvarme – ændringer i den oprindelige plan – og hvad sker der i forbindelse med de faldende gaspriser


Interessen for at skifte til miljørigtig fjernvarme er støt stigende. En stadigt større andel af boligejere og virksomheder vælger fjernvarme som varmekilde. I 2015 valgte godt 80% af ejendommene at skifte til fjernvarme, da de på deres veje, fik mulighed for at blive tilsluttet i forbindelse med udbygningen af fjernvarmenettet. Det er en stigning på mere end 10% i forhold til 2014. Lige nu udbygges der både i Gentofte og Dyssegård. Interessen for at blive tilsluttet fjernvarme er stort set lige stor i begge områder, hvor ca. 75 % af ejendommene både i 2015 og her i 2016 har sagt ja til fjernvarme ved første tilbud om at skifte til fjernvarme. Det ser altså ikke ud til, at de meget lave gaspriser har betydning for borgernes parathed til at konvertere til fjernvarme.

Fjernvarmen drives efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at fjernvarme hverken må give overskud eller underskud. Gentofte Fjernvarme har hele tiden fokus på at sikre den lavest mulige pris på fjernvarmen, og det betyder blandt andet, at vi løbende vurderer hvordan, vi mest effektivt udbygger fjernvarmenettet til at dække hele kommunen.

Derfor kigger vi lige nu på, om den område-inddeling, bestående af 6 faser, der blev lavet for fjernvarmeudbygningen tilbage i 2010 fortsat er den mest optimale, eller om der er brug for justeringer. Det arbejde fortsætter hen over sommeren, og forventes at resultere i et nyt projektforslag for konvertering af olie- og gasopvarmede ejendomme til fjernvarme.

Af de 6 faser, der blev planlagt efter i 2010, er fase 1 helt udbygget, mens fase 2 og 3 stadig er i gang. Vi forventer at fase 2 er færdig i 2018 og fase 3 i 2017.
Når Gentofte Fjernvarme skal have godkendt projektforslaget for fase 4 af fjernvarmeudbygningen af Kommunalbestyrelsen, vil det med baggrund i ovenstående være koncentreret om områder, der som minimum gør at prisen på fjernvarme ikke stiger, og dermed forværrer konkurrencesituationen ift. især naturgas. Derfor vil faseinddelingen for udbygningen formentlig blive ændret.

Den områdeinddeling vi forventer lige nu, kan allerede ses på kommunens hjemmeside:

http://gentofte.maps.arcgis.com/apps/webappviewer/index.html?id=04e2b08a9185473da855064acda54f76.

 

Gentofte Fjernvarme vil opdatere hjemmesiden når ændringen i udbygningsplanen er kendt, så I har mulighed for at holde jer orienteret. De rammer Energitilsynet pt. har fastsat for udarbejdelse af projektforslag gør også, at fjernvarmeselskaberne stort set kun kan konvertere ejendomme med et højt energiforbrug.

 

Gentofte Fjernvarme har i dag godt 4.000 kunder fordelt på erhvervsejendomme, etageejendomme og private husstande. Den stigende tilslutning gavner både den enkelte husstand og miljøet. Hver ny husstand, som overgår til fjernvarme, sparer således miljøet for i gennemsnit 4 tons CO2 årligt. Det svarer til CO2-udledningen fra 40.000 km i en VW Up.

 

Hvornår kan vi forvente besked om eventuelt ændrede udbygningsplaner. Flere områder går med en forventning om at der startes op om lidt, jvfr. den gamle plan. Ved væsentlig udskydelse vil disse borgere måske disponere anderledes.

GKs overvejelser om udbygningstakten i forbindelse med de faldende gaspriser og derved den ændrede konkurrencesituation mellem fjernvarme og andre opvarmingsformer – skal udbygningstakten fastholdes? Hvad er den politiske intention?

 

Vi forventer at have overblik over justeringerne i udbygningsplanen senest i august måned (med forbehold for, om Energistyrelsen har meldt beregningsforudsætninger ud for udarbejdelse af projektforslag).

 

Udbygningstakten vil altid være bestemt af forhold som renter, entreprenøromkostninger, tilslutning samt bruger- og samfundsøkonomi.
Intentionen er stadig, at der skal udbygges fjernvarme til hele Gentofte Kommune under skyldigt hensyn til ovenstående.

 

Hvis f.eks. entreprenøromkostningerne i en periode bliver uforholdsmæssigt høje, vil udbygningen sættes i stå, til udgifterne igen når ned på et for fjernvarmen acceptabelt niveau.

 

Målet er stadig at være færdig med fjernvarmeudbygningen i 2026.

 

 

  1. Udvælgelse af borgere til de nedsatte opgaveudvalg – hvordan kan grundejerforeningerne tænkes ind i udvælgelsen til relevante udvalg

    Kommunalbestyrelsen vedtager et kommissorium for hvert enkelt opgaveudvalgs arbejde. Det er i kommissoriet Kommunalbestyrelsen beslutter antallet af ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer i opgaveudvalget og hvilke kompetencer/baggrunde, de skal have – fx om det er relevant at inddrage grundejerforeninger. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte krav til medlemmernes kompetencer, men kan ikke tilsidesætte forholdsmæssigheden i  udpegningen ved at bestemme, at nogle af medlemmerne skal udpeges efter indstilling fra en  forening, organisation eller lignende. Der kan derfor ikke være en indstillingsret for fx grundejerforeningerne. På et efterfølgende kommunalbestyrelsesmøde udpeger Kommunalbestyrelsen medlemmerne af opgaveudvalget under ét efter styrelseslovens regler om forholdstalsvalg.

 

Efter kommissoriet er vedtaget og inden udpegelsen finder sted, annonceres typisk i gentofte.dk, i Villabyerne og andre relevante steder, således at man som borger i Gentofte Kommune bliver gjort opmærksom på muligheden for at melde sig som interesseret i at deltage i opgaveudvalgets arbejde. Hvis man ønsker at tilkendegive sin interessere i at blive udpeget til opgaveudvalget eller deltage i opgaveudvalgets arbejde på anden vis, kan man melde sin interesse pr. telefon eller via www.gentofte.dk. Listen med de personer, der har meldt sig som interesserede, udleveres til Kommunalbestyrelsen som inspiration i dens udpegelse af medlemmer til opgaveudvalget. En valggruppe kan altid vælge en person, der ikke står på listen, så længe de opfylder kravene til kompetencer, defineret i kommissoriet. Listen udleveres også til  opgaveudvalget – når det er nedsat – således at de kan bruge den som inspiration til, hvem de yderligere kan inddrage i arbejdet.

 

Grundejerforeningerne og andre organisationer samt andre borgere og videnspersoner mv. end dem, der er medlemmer af udvalget, kan og vil selvfølgelig blive inddraget i et opgaveudvalgs arbejde, hvor det er relevant. Nogle gange vil der i kommissoriet være stillet krav om at det sker. Et opgaveudvalg kan også invitere borgere og andre, fx repræsentanter fra en grundejerforening, til at deltage i konkrete udvalgsmøder, hvor udvalget ønsker at inddrage deres synspunkter i udvalgets arbejde.

 

Hvis der er opgaveudvalg der omhandler grundejerspørgsmål/problemstillinger, kan vi så via fællesrådet, få en orientering om nedsættelse af udvalg, så vi kan indstille/søge.

Herunder i hvilket omfang grundejerforeningerne kan blive repræsenteret i relevante opgaveudvalg.

 

 

Som det fremgår af svaret ovenfor kan grundejerforeningerne ikke blive repræsenteret i et opgaveudvalg, men kan blive inviteret til at deltage i konkrete udvalgsmøder, hvis et udvalg ønsker at inddrage deres synspunkter i udvalgets arbejde.

 

I opgaveudvalget ”Trafik - sikker i byen” fremgår det af kommissoriet, at grundejerforeningerne vil kunne blive inddraget i udvalgets arbejde via arbejdsgrupper. Der har efterfølgende været gennemført en dialog med de enkelte grundejerforeninger vedrørende opgaveudvalgets udkast til anbefalinger.

Vedrørende oplysning om nedsættelsen af nye opgaveudvalg annonceres der typisk efter deltagere til opgaveudvalgenes arbejde på gentofte.dk, i Villabyerne eller andre relevante steder. Personer i grundejerforeningerne med interesse for arbejdet i et konkret opgaveudvalg vil i den forbindelse kunne tilkendegive deres interesse for det pågældende opgaveudvalg.

Comments