Referater‎ > ‎

Borgmestermøde 20120508

REFERAT 
AF MØDE MELLEM REPRÆSENTANTER FRA GENTOFTE KOMMUNE 
OG 
GRUNDEJERFORENINGERNE I GENTOFTE KOMMUNE 
DEN 8. MAJ 2012 

Mødedeltagere:
Borgmester Hans Toft 
Viceborgmester Eyvind Vesselbo 
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Lisbeth Winther 
Kommunalbestyrelsesmedlem Brigitta V. Rick 

Frede Damgaard         Formand for fællesrådet for grundejerforeninger i Gentofte Kommune 
Jesper Holm               Bernstorff-Jægersborg Grundej erforening 
John Zangenberg        Bernstorff-Jægersborg Grundejerforening 
Thor N. Callesen        Gentofte Sogns Grundejerforening 
Kirsten Elvstrøm         Gentofte Sogns Grundejerforening 
Mogens G. Nielsen      Gentofte Sogns Grundejerforening 
Georg Sandersen        Dyssegård grundejerforening 
Georg Jelletoft            Dyssegård Grundejerforening 
Henrik Egede Glahn    Hellerup-Maglegård Grundejerforening 
Britta Andersen           Hellerup-Maglegård Grundejerforening 
Carsten Frolich           Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening 
Carsten Meyer             Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening 
Birgitte Saks             Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening 

Fra Teknik & Miljø deltog:
Teknisk direktør Lis Bjerremand 
Park- og vejchef Niels Christian Koefoed 
Planchef Michael Holst 
Natur og Miljøchef Christian Madsen 
Juridisk Chef Mette Mie Nielsen 
Sekretariatschef Jimmy Svantemann (ref.) 

0. Godkendelse af referat fra mødet den 1. november 2011
Godkendt 

Derefter blev der fulgt op på uafklarede spørgsmål fra mødet 1. november 2011, som grundejerforeningerne havde spurgt til.

Status for P-vagternes arbejde i Gentofte? 

Vi er bekendt med at der kun er 2 parkeringsvagter og at der prioriteres omkring Dyrehavsbakken og Hellerup Station 
Er der planer om flere vagter? 
Der er ofte parkeringskaos på Jægersborg Alle som der bør "ryddes" op I! 

Parkeringsordningen vil blive evalueret i efteråret 2012. Der er foretaget mindre justeringer i forhold til parkeringsrestriktionerne i parkeringszonen omkring bakken, og der arbejdes på en bedre skiltning, derfor foretages der en evaluering af parkeringsordningen i efteråret, når bakken er lukket. 

Umiddelbart var der gode erfaringer med licensordningen blandt deltagerne på mødet. Link til licensudskrivning på hjemmesiden: https://parkeringgentofte.veiportal.com/

Park og Vej er bekendt med det store behov for parkeringspladser på den del af Jægersborg Allé, hvor de mange forretninger ligger. Vi har ikke, hverken fra de forretningsdrivende eller fra bilisterne, modtaget henvendelser om parkeringsforholdene. Der er en del større parkeringspladser i tilknytning til f.eks. supermarkederne på Jægersborg Allé, hvor der også er mulighed for at parkere.

Status for det nye affaldssystem - er der nyt?

Affaldssystemet går i EU-udbud i løbet af maj, og der afholdes licitation sidst i juni 2012. Det forventes, at systemet vedtages politisk i september 2012.

Et pilotprojekt med ca. 50 husstande forventes iværksat efter sommerferien.

Det nye system forventes igangsat i april 2013 i område 1 - den sydlige del af kommunen - og bliver fuldt implementeret på ca. 1 år.

Status for planer m.h.t. forebyggelse af oversvømmelser 

Sårbarhedskortet, som blev omtalt på mødet den 1. november 2011 har været tilgængeligt pa kommunens hjemmeside siden årsskiftet 2011/2012, hvor det nemmest kan findes via www.gentofte.dk/regnvand. Der er tale om en ren højdemodel, som viser, hvor i kommunen vandet vil samle sig set ud fra topografien og uden hensyntagen til eksisterende dræn og spildevandsforhold. Kortet skal derfor sammenholdes med oplysninger på Nordvands hjemmeside om områder med historiske oversvømmelser. 

Man kan også finde en lang række oplysninger om håndtering af regnvand i haven, f.eks. er der råd og vejledning om etablering af faskiner, regnvandsbede mm. Der er også oplysninger om tilbagebetaling af tilslutningsbidrag (ca. 23.000 kr. for en almindelig villa/boligenhed) ved frakobling af regnvand fra kloakken, og der er også beskrivelse af ansøgningsprocedurer vedr. tilladelse til nedsivning af regnvand samt link ansøgningsskema.

Der er endvidere lagt et nedsivningspotentiale kort på hjemmesiden, hvor man på matrikelniveau dels kan se, hvor på ejendommen det del er lovligt i henhold til afstandskrav til skel, bygninger mv. at placere en regnvandsløsning og dels kan se, hvor på ejendommen det er bedst at placere en regnvandsløsning under hensyntagen til jordbundsforhold og grundvandsniveau. Dette er vist med farve kode i tre niveauer: højt nedsivningspotentiale (mørkegrøn), moderat (lysegrøn) og begrænset (gul) nedsivningsniveau.

Borgermødet om håndtering af regnvand den 7. november 2011 på rådhuset blev et tilløbsstykke med over 400 deltagere.

Programmet for borgermødet og de enkelte præsentationer ligger også på hjemmesiden under www.gentofte.dk/regnvand

I løbet af 2012 og 2013 vil kommunen i samarbejde med de 6 store grundejerforeninger arrangere en række temamøder om håndtering af regnvand på egen grund. Det første temamøde arrangeres i samarbejde med Dyssegård Grundejerforening og finder sted den 10. maj 2012 kl. 19 - 21 i Dyssegårdskirken.

Herudover kan det oplyses, at Nordvand arbejder planmæssigt med renovering og udbygning af kommunens spildevandssystem i henhold til Spildevandsplan 2011-14, som omfatter investeringer på 572 mio. kr. i perioden 2011-18, herunder 20 mio. kr. om året til separering af vejvand fra spildevandssystemet. I perioden 2011-14 er det i et område ved strandvejen i Hellerup, at separeringen vil blive gennemført, projekteringen er i gang og udførelsen vil starte i 2013.

Nordvand samarbejder med Rambøll om en dynamisk model, som kan simulere, hvor i kommunen en given regnmængde vil give oversvømmelser. Simuleringsprogrammet er meget beregningstungt, og det vil ikke være muligt at lægge modellen i sin helhed ud på hjemmesiden, men der vil blive lagt kort ud som viser konsekvensen af et kraftigt regnvejr. Modellen vil sammen med de tidligere omtalte kort indgå som et redskab i forhold til prioritering af udbygning og renovering af kommunens spildvandssystem

Hvor langt er kommunen med forslag omkring "Reflekterende byggematerialer"?

Byplanudvalget drøftede på sit møde 9. september 2010, pkt. 3, hvorvidt lokalplaner for villaområder skal suppleres med bestemmelser om tagmaterialer, ovenlysvinduer, solfangere, solceller og i givet fald indholdet heraf. Plan havde udarbejdet et notat om problemstillingerne vedr. ændring af bygningers arkitektur, refleksion fra forskellige tagmaterialer og montering af solfangere/solceller. Notatet var vedlagt dagsordenen. Byplanudvalget besluttede at anmode forvaltningen om at tilrettelægge en proces med inddragelse af grundejerforeningerne.

På møde 3. november 2010 med Gentofte Kommunes grundejerforeninger præsenterede forvaltningen et oplæg med henblik på at få grundejerforeningernes synspunkter på omfanget af de oplevede gener samt bud på eventuelle løsningsforslag og fortsat proces. Det blev besluttet, at emnet skulle tages op på et efterfølgende møde med grundejerforeningerne, når de havde haft lejlighed til at drøfte det.

Den 9. maj 2011 afholdtes et dialogmøde med bestyrelserne fra Gentofte Kommunes grundejerforeninger. Et revideret notat var forud for mødet sendt til grundejerforeningernes bestyrelser. På mødet drøftedes de løsningsmodeller, der var anført i det udsendte notat.

Der var på mødet overvejende stemning for ikke at gennemføre en regulering i lokalplaner, men at problematikken skulle behandles i den kommende kommuneplan.

Kommunens vurdering er, at problematikken vedrørende genevirkning i form af refleksion ud over den naboretlige tålegrænse mest hensigtsmæssigt håndteres gennem oplysning om dette forhold, hvilket bl.a. kan ske ved at indføje en bestemmelse om dette i kommuneplanen.

Det er derfor besluttet at, der ved den kommende revision af kommuneplanen tilføjes en bestemmelse for villaområder om, at tagbeklædning og andre bygningsdele som tagvinduer, kviste, solfangere/solpaneler og overdækninger m.m. ikke ved refleksion må være til gene for naboerne.

Denne bestemmelse vil derfor indgå i det Forslag til Kommuneplan 2013, der forelægges Byplanudvalget den 9. august, og som til november forventes vedtaget udsendt til offentlig høring af Kommunalbestyrelsen med henblik på høring hen over årsskiftet.

1. Vejskader/inspektion af veje 

Vi vil gerne have nærmere oplysning om kommunens inspektion af skader på vejnettet, forvoksede hække etc.
Er det Vej og Park som inspicerer dette? og hvordan følges der op

Kørebaner:
Ved udvælgelse af hvilke veje, der skal vedligeholdes, anvendes VejOps, som er et IT-baseret belægningsoptimeringssystem, hvor 1/3 af vejene får foretaget et hovedeftersyn hvert år, således at der holdes øje med skadespointudviklingen samt Vims, som er et visuelt redskab med billeder for hver 10. meter. Herudover vurderes vejene ud fra viden om de gravninger, der har været siden sidste hovedeftersyn og endelig visuel besigtigelse. 

Kommunens egne folk har gennemført udbedring af slaghuller på alle hovedruter 1. gang i år, og er nu i gang med 2. og sidste omgang, som forventes afsluttet i begyndelsen af maj.

I 2011 blev halvdelen af sidevejene gennemgået og udbedret for slaghuller. Den anden halvdel tages i år.

Der er 3 tilsynsførende på vejområdet. Vi kører løbende tilsyn på vejnettet, herunder også cykelstier og fortove, hvor vi ser efter skader på belægninger, beskæring af beplantning og skader på vej inventar. Park og Vej har endvidere tilsyn med kommunens egne gravninger og eksterne entreprenørers gravning. Der sker en opfølgning på retableringen efter disse gravninger.

Fortove: 
Ved den prioriterede udvælgelse af fortovene anvendes systemet StiOps, som er et IT-baseret belægningsoptimeringssystem, hvor 1/5 af fortovsstrækningerne får foretaget et hovedeftersyn hvert år, således at skadespointudviklingen løbende kan overvåges. Ved hovedeftersynene ses der f.eks. på længde- og tværfald, lunker, defekte og/eller ujævne fliser og kantsten m.m. 

Endvidere anvendes systemet Vims, som er et visuelt redskab med fotos af kørebaner og fortove for hver 10. meter.

Park og Vej besidder desuden viden om, hvor der typisk sker skader på fortovene pga. udbredt parkering på forbanket og kantsten.

Park og Vej udfører endvidere visuel besigtigelse af fortovsstrækninger. 

Cykelstier:
Cykelstierne vurderes løbende i forhold til anmeldelser fra cyklisterne samt ved hovedeftersyn, som foretages ifm. hovedeftersynet på fortove, hvor der er cykelsti umiddelbart op til. Cykelstierne vurderes ligesom vejene, og er i systemet StiOps, hvor skadesudviklingen og skadespointet overvåges. 

Hække:
I forbindelse med renovering af fortove, vil alle grundejere, hvis hække og anden beplantning ikke er inden for eget skel, blive kontaktet om at klippe og beskære disse ind på egen grund. 

Samtidig vil der være vejstrækninger, hvor tilsynet selv bliver bekendt med, at der er hække og beplantning, der ikke overholder reglerne om beskæring. Grundejerne bliver kontaktet. Endelig er der henvendelser fra borgere i kommunen eller foreninger, der kontakter Park og Vej, hvis de har problemer med at passere sikkert på fortovet pga. beplantning, der rager ud over fortovet.

Hvis der kommer en anmeldelse, eller der ses en hæk, der rager særlig langt ud over fortov, vil hele vejstrækningen blive gennemgået, således at øvrige grundejere, som ikke overholder deres forpligtigelser, også bliver kontaktet. Grundejerne får en frist til beskæringen. Såfremt denne frist ikke overholdes, foranlediger Gentofte Kommune beplantningen beskåret for grundejerens regning.

Generelt opfordres borgerne til at benytte "Giv et vink" på Gentofte Kommunes hjemmeside eller via app til smartphone, hvis man oplever forhold, der bør udbedres.

2. Bjørneklo 

Det er tid til bekæmpelse af bjørneklo hvor den vokser frem. 
Hvordan griber kommunen denne bekæmpelse an Hvordan kan grundejerne hjælpe 


Park og Vej bekæmper bjørneklo på egne arealer ved rodstikning. Der foretages ikke kemisk bekæmpelse af bjørneklo.

Hvis Park og Vej bliver opmærksom på forekomst af bjørneklo på arealer, der ikke ejes af Gentofte Kommune, sendes et brev til ejeren, hvor der opfordres til bekæmpelse af bjørneklo. Samtidig fremsendes en vejledning om bekæmpelse af bjørneklo.

Hjælp fra grundejerforeningerne: Grundejerforeningerne kunne skrive i medlemsbladet til medlemmerne om betydningen af bekæmpelse af bjørneklo. Hvis en gruppe grundejere ønsker at indgå i et frivilligt korps af 'bjørneklo-bekæmpere' i naturområderne, indgår Park og Vej meget gerne i et samarbejde herom. Der blev på mødet nævnt enkelte områder, som Park og Vej vil se nærmere på.

3. Byggeri ved Ordrupgård
Der går rygter om et større byggeri på Ordrupgård. 
Kan dette bekræftes og hvordan vil man reducere eventuelle gener for grundejerne

Gentofte Kommune er bekendt med, at Ordrupgaard forbereder en arkitektkonkurrence med henblik på at afdække mulighederne for at udvide museet med underjordiske lokaler til deres Franske Samling. Arkitektkonkurrencen er ikke gennemført. Gentofte

Kommune har ikke modtaget nogen ansøgning. I tilfælde af, at kommunen modtager en ansøgning, vil den blive vurderet som alle andre projekter i forhold til lokalplanpligt, byggelovsbestemmelser og miljøforhold, herunder trafik.

Borgmesteren orienterede i øvrigt om en proces, kommunen er ved at forberede, hvorefter der afholdes et indledende møde i øvrigt med naboerne om alle miljøforhold for lokalplanprocessen.

4. Byggetilladelser
Hvilke instanser i kommunen vurderer de miljømæssige konsekvenser ved realisering af et ansøgt byggeri, og hvem tager stilling til, om der er behov for at gøre en eventuel tilladelse afhængig af, at der inden etableres en lokalplan, hvis en sådan ikke findes, og at det ansøgte byggeri efterfølgende skal opfylde bestemmelserne heri? 
Hvor stort et område medtages i "nabohøringer", når sådanne iværksættes? 

Disse principielle spørgsmål er affødt af kommunens sagsbehandling af et bygge-/nedrivnings-andragende for ejendommen Onsgårdsvej 25 i Hellerup. Ejendommen ligger på en hjørnegrund op til en stærkt befærdet adgangssti til Hellerup Havn, hvorfor mange borgere vil blive konfronteret med resultatet. Hvorfor er grundejerforeningen ikke blevet inddraget i en sådan sag af almen interesse.

Det er kommunens bygningsmyndighed, der på vegne af Kommunalbestyrelsen (som myndighed), umiddelbart vurderer byggeprojekter i forhold til relevante love og bekendtgørelser - herunder planlov, byggelov, bygningsreglement, miljølov m.fl.. Det er således bygningsmyndigheden, som vurderer, om et projekt er lokalplanpligtigt i henhold til planloven eller om projektet har en karakter, som betyder, at det skal forelægges politisk.

For så vidt angår ændringer på bevaringsværdige huse går skillelinjen ved bevaringsværdien 4.1 henhold til praksis skal ændringer på huse med bevaringsværdien 1-3 altid forelægges Byplanudvalget, mens huse med bevaringsværdi 4 kun i tvivlstilfælde skal forelægges. Huse med bevaringsværdi 5-9 er ikke i Gentofte udpeget som bevaringsværdige, og kommunen tager ikke i disse tilfælde stilling husenes arkitektur.

Nabohøringer kan have forskellig karakter.

I forbindelse med almindelige byggesager kan der være krav om, at der foretages nabohøring efter byggeloven og/eller partshøring efter forvaltningsloven. I disse tilfælde vil det være de umiddelbare naboer, der vil blive kontaktet. Dette forstås snævert, som naboer med fælles skel og personer, der har en væsentlig retlig interesse i sagen.

Ved høringer i forbindelse med lokalplaner følges planlovens bestemmelser om dette. Udover beboere, ejere og brugere i selve lokalplanområdet høres beboere/ejere i området umiddelbart op til lokalplanområdet samt grundejerforeninger og øvrige foreninger/organisationer, der har bedt om at få oplysninger om lokalplanhøringer.

Sagen om Onsgårdsvej 25 drejede sig om væsentlig ombygning af et én-familiehus, der med en bevaringsværdi 5 i SAVE-registreringen efter Kommunalbestyrelsens vedtagelse ikke er omfattet af bevaringsbestemmelser i kommuneplan eller lokalplan. Ejendommen er heller ikke en del af det bevaringsværdige miljø omkring Hellerup Havn. Der skulle derfor ikke søges om byggetilladelse til de konstruktive forandringer og efter Kommunalbestyrelsens vedtagelse ikke spørges om tilladelse til ændring af det arkitektoniske udtryk.

Der skulle i denne sag alene søges om godkendelse (ikke byggetilladelse) til nogle få forhold, idet projektet ændrer på bygningens geometri (tagkonstruktionen) og idet ændringen af enkelte vinduers placering skulle vurderes, men kun i forhold til indbliksgener. Ombygningen skulle derfor godkendes af kommunen efter en vurdering af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i Bygningsreglement 2010 kap. 2. Havde ombygningen umiddelbart overholdt BR 10, kap. 2.7, ville Gentofte Kommune ikke kunne nægte ombygningen. Derfor er der efter sædvanlig praksis og i medfør af byggeloven foretaget partshøring af de umiddelbare naboer.

Høringskredsen er ikke udvidet til grundejerforeninger eller andre, idet kommunen kun skulle tage stilling til de nævnte forhold.

I forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen vil der blive taget stilling til, om de tidligere af Kommunalbestyrelsen i enighed vedtagne bevaringsværdige værdier for området ved Hellerup Havn skal udvides.

5. Nordhavn 
Har kommunen kommenteret det høringsudsendte Tillæg 1 til lokalplan 443 i Københavns Kommune, som bl.a. vil medfører, at de temporære telt-bygninger til betjening af krydstogtpassagerer i sæsonen nu ændres til permanente mede store kulørte ruder i forskellig farve, som dertil får andre funktioner i vinterhalvåret? 

Har kommunen forbeholdt sig, at det "dødvande", som opstår langs kysten op til "Tuborglinien" på sydsiden af den nu påtvungne mole 50 m. ud i Ørersund fra Hellerup Havn, vil blive renset for ophobet tang og flydende affald?

a. Vil Gentofte Kommune kommentere det høringsudsendte Tillæg 1 til Lokalplan 443 i Københavns Kommune?

b. Har Kommunen forholdt sig til, at det dødvande, som opstår langs kysten op til Tuborglinjen på sydsiden af den nu påtvungne 50m mole vil blive renset for ophobet tang og flydende affald. 

Svar a:
Tillægget til lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra udviklingsselskabet By & Havn om at opføre 3 permanente terminalbygninger på den kommende krydstogtterminal i stedet for de midlertidige telte, som lokalplan nr. 443 giver mulighed for, da det har vist sig vanskeligt at opsætte og nedtage disse telte. Forslaget var i høring fra den 15. februar til den 18. april. 

Forvaltningen har vurderet, at denne ændring ingen væsentlig betydning vil have for Gentofte Kommune og dens borgere. Dette henset til den relative lange afstand til bygningerne, der maksimalt vil kunne opføres med en højde på 15 m, at der skal plantes træer af hurtigvoksende karakter mod vest, samt det forhold, at containerterminalen vil ligge mellem krydstogtterminalen og Gentofte.

Svar b:
Som afværgeforanstaltning for sandaflejring ved Hellerup Havn blev det i forbindelse med Nordhavnsprojektet bestemt, at der skulle anlægges en høfde nord for indsejlingen til Hellerup havn. VVM-redegørelsen for Nordhavnsprojektet viste, at der ikke ville opstå væsentlige problemer med tang ved Hellerup som konsekvens af udbygningen af Nordhavn. Gentofte Kommune indgik en aftale med By & Havn om, at høfden overdrages til Gentofte Kommune, når høfden er færdiggjort. I forbindelse med overdragelsen overtager Gentofte Kommune ansvaret og omkostningerne til den fremtidige vedligeholdelse af høfden og til oprensning af den tang, som eventuelt kan opsamle sig ved høfden. Hvis det viser sig, at projektet måtte medføre gener, der ikke er redegjort for i den foretagne VVM-undersøgelse incl. tillæg m.m., så er By & Havn forpligtet til - efter nærmere forhandling med Gentofte Kommune - at afholde udgifterne til afhjælpning af disse 

6. Kloaker 
Som opfølgning på dette emne vil vi gerne have uddybet emnet afløbskoefficient. En del af kloak problemerne skyldes at en stadig større del af grundende bliver afvandet direkte i kloakkerne eller ud på vejen og derved ned i kloakkerne i stedet for nedsivning på grunden. 

For det meste af Gentofte Kommune er der stillet et krav om en maksimal afløbskoefficient på 0,20 (Forholdet mellem arealerne der afvandes til kloaksystemet og grundens areal).
Hvordan sikres at afløbskoefficienterne overholdes på de enkelte matrikler med eksisterende belægning/bebyggelse?" 

Eksempel er lokalplan 95 fra 1991, som bl.a. dækker Kajs hus på Søvolden 2 (Bakkedal 13 er ikke omfattet af en lokalplan). Her ser det ikke ud til at der er et specifikt krav til afløbskoefficient for matriklerne - kun at området som helhed skal overholde kravet. 

Hvor hører afløbskoefficinterne lovmæssigt henne - udover at de kan være specificeret i lokalplanerne?


Afløbskoefficienten betegner forholdet mellem de arealer på en ejendom som afleder regnvand til spildevandssystemet og ejendommens samlede areal.

I spildevandsplan 2011-14 er afiøbskoefficineten fastsat for forskellige ejendomme i kommunen, og den ligger typisk på 0,2 for almindelige parceller, hvorimod den kan ligge væsentligt højere for f.eks. erhversejendomme.

Kort over afløbskoefficeinten på forskellige matrikler kan klikkes frem på tidligere nævnte sårbarhedskort på kommunens hjemmeside.

I forbindelse med nybyggeri og tilbygninger (dvs. ejendomsudvidelser) kontrolleres og håndhæves afløbskoefficienten af kommunens bygningsmyndighed, og i det omfang afløbskoefficienten er overskredet, stilles der krav om tilbageholdelse på ejendommen af regnvand fra nybygningen (ikke fra det eksisterende).

Ved større ændringer af kloakforhold på en ejendom opfordres bygherren til at separere spildvand og regnvand.

I tilfælde af klager - f.eks. fra en nabo - over nye store befæstelser med afløb til spildevandssystemet f.eks. via afledning til vejarealer føres der tilsyn på ejendommen, og der stilles om muligt krav om overholdelse af afløbskoefficienten. Gentofte Kommune fører ikke selv et opsøgende tilsyn med overholdelse af afløbskoefficienten, hverken ude i kommunen eller via elektronisk kortløsninger.

7. Private veje
Af DR's magasin PENGE den 18. april fremgik det, at (for?) mange kommuner forsøger at lukke nogle huller i kommunekassen ved at forære mindre villaveje til grundejerne, med deraf følgende forpligtelse for disse til at vedligeholder vejen, som da vi få status som privat fællesvej. 

Findes der i Gentofte Kommune private fællesveje, hvor grundejerne allerede NU har forpligtelsen til vedligeholdelsen?

Er der overvejelser om at "forære" visse veje til grundejerne? I givet fald hvilke og hvornår?


Der er ca. 11 km private fællesveje i Gentofte Kommune, hvor det er grundejerne selv, der skal forestå vedligeholdelse, vintervedligeholdelse og renholdelse af vejen m.v.

I de seneste årtier har en del private fællesveje søgt om at få vejene overtaget til offentlige veje. Dette er en mulighed, såfremt vejen har to kørespor og fortove og ellers har karakter af offentlig vej og benyttes af andre end de grundejere, der er på vejen.

Borgmesteren oplyste, at kommunen ikke har planer om at privatisere de offentlige veje.

8. Eventuelt
Handicap rampe Hellerup Strand. 
Handicaprampen på Hellerup Strand er nedlagt. Park og Vej får fjernet de sidste materialer fra stedet. 

Vej lav
Der blev spurgt til den politiske behandling af muligheden for at etablere vejlav. 

Emnet blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 29/11 2011. Bilag vedlagt.


Næste møde er fastsat til den 31. oktober 2012, kl. 16.30

Teknik og Miljø, Sekretariatet
Jimmy Svantemann 
Sekretariatschef
Comments