Referater‎ > ‎

Borgmestermøde 20123110

AF MØDE MELLEM REPRÆSENTANTER FRA GENTOFTE KOMMUNE OG 
GRUNDEJERFORENINGERNE I GENTOFTE KOMMUNE 
DEN 31. OKTOBER 2012 

Mødedeltagere:
Borgmester Hans Toft
Viceborgmester Eyvind Vesselbo
Formand for Teknik- og Miljøudvalget Lisbeth Winther

Helle Harremoës Formand for fællesrådet for grundejerforeninger i Gentofte Kommune
Jesper Holm Bernstorff-Jægersborg Grundejerforening
Birgit Lemvigh Gentofte Sogns Grundejerforening
Georg Sandersen Dyssegård grundejerforening
Georg Jelletoft Dyssegård Grundejerforening
Mogens Laursen Dyssegård Grundejerforening
Henrik Egede Glahn Hellerup-Maglegård Grundejerforening
Britta Andersen Hellerup-Maglegård Grundejerforening
Carsten Frölich Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening
Marianne Schrøder Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening
Carsten Meyer Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening
Susanne Thorkilsen Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening

Fra Teknik & Miljø deltog:
Planchef Michael Holst
Natur og Miljøchef Christian Madsen
Juridisk Chef Mette Mie Nielsen
Sekretariatschef Jimmy Svantemann (ref.)
Leder, Plan og Projekt Nina E. Petersen 

0. Godkendelse af referat fra mødet den 1. november 2011 

Godkendt
Henrik Egede Glahn fremkom med en generel bemærkning om referat af møderne.

1. Parkeringszoner

Hvordan går det med parkeringszonerne? Der er lovet en evaluering af situationen omkring Hellerup og Dyrehavsbakken/Klampenborg, hvornår kommer den?
Pr. 15. maj 2011 blev der etableret parkeringszoner i to områder, omkring Hellerup Station og i et område omkring Bakken (i Bakke-sæsonen). 

På baggrund af henvendelser omkring parkeringszonerne, skiltning og licenser, har Park og Vej løbende observeret og forbedret skiltning, information og trafikken i zonerne. Der er opsat zonetavler i begge vejsider ved indkørslerne til parkeringszonerne for at forbedre synligheden af tavlerne. Der er løbende sket en tilpasning af skiltningen omkring Bakken, herunder er der fra sæsonen 2012 opsat skilte i begge vejsider ved indkørsel til zonen, hvorpå zonens udstrækning og restriktioner forklares. Der er endvidere opsat parkeringsinformationstavler flere steder i zonen, og der opsættes en entydig skiltning om parkering ud for købmanden, således at det kommer til at fremgå, at man ikke må holde der, selvom man har beboerlicens til området. Endelig rykkes infotavle placeret ved Klampenborg station til forkanten overfor købmanden og suppleres med en bagside, så der ikke er tvivl om, at man ved parkering på denne side af vejen er i Bakkens parkeringszone. Samtidig rykkes skiltningen ved parkeringszonen ved Bakken mod syd til fodgængerovergangen til Klampenborg Station. Derved opretholdes zonens område og skiltene er synlige ved købmanden. 

Det er besluttet også at opsætte infotavler i parkeringszonen ved Hellerup Station.

Infotavlerne opsættes for at gøre bilisterne, der evt. har parkeret i zonen, opmærksom på parkeringszoneordningen, således at de har mulighed for at flytte en uhensigtsmæssigt parkeret bil ud af zonen eller stille p-skiven.

Derudover vil den eksisterende skiltning indenfor zoneområderne blive tilpasset, efter drøftelse på dialogmøde med Park og Vej, således at denne så vidt muligt også indeholder parkeringszonens tidsrestriktioner. Dette gælder bl.a. på Dyrehavevej foran kiosken og på Hellerupvej foran Copenhagen International School.

Teknik- og Miljøudvalget evaluerede parkeringszonerne på mødet den 6. november 2012, hvor der blev orienteret om den forbedret skiltning ved Bakken.

2. Kystvejen

Hvordan følger kommunen op på, at renoveringer er pænt udført og holder? Et eksempel er muren og bænkene langs Kystvejen nord for Skovshoved Havn.
Gentofte Kommune overtog i 2007 Kystvejen med tilhørende bygværk mod Øresund fra Københavns Amt. Bygværket var i en dårlig stand ved overtagelsen. Gentofte Kommune fik derfor udarbejdet en samlet tilstandsrapport over de på daværende tidspunkt nødvendige istandsættelses­arbejder. Disse er så mange og så kostbare, at det er nødvendigt at udføre dem over en årrække. Der er derfor afsat midler i budgettet hvert andet år til partielle istandsættelser. 

Bygværket består af den mur, der løber langs Kystvejens fortov, en jernbetonvæg neden for muren på søsiden samt bølgebrydere i form af store sten. Denne væg afgrænser Øresund mod vejens opbygning og forhindrer dermed underminering af det befæstede vejareal. Reparationerne på denne del af bygværket er meget nødvendige, men også kostbare.

Park og Vej er opmærksom på, at bænkeområderne ikke er i en optimal stand. Det er planlagt, at der i indeværende år udføres istandsættelser af bænkene langs Kystvejen. 

Hårde vintre kan medføre yderligere skader på bygværket, som kan ændre den planlagte prioritering af kommende reparationsarbejder.

3. Hække

Laver kommunen kontrol af, om hækkene bliver klippet, og bliver der fulgt op på manglende klipning?
Park og Vej har tilsynsførende, der kommer rundt i kommunen med mange gøremål. Hvis de observerer hække, der rager ud over fortovet til gene for fodgængerne, eller hvis Park og Vej får henvendelser fra borgere herom, bliver der givet besked til ejeren af den pågældende ejendom om at beskære beplantningen ind til skel. Ejeren får en frist til at foretage beskæringen. Ved efterfølgende tilsyn konstaterer Park og Vej, om beplantningen er blevet beskåret. Er dette ikke sket, foranlediger Park og Vej, at beplantningen beskæres på ejerens regning. 

Generelt opfordres borgerne til at benytte ”Giv et vink” på Gentofte Kommunes hjemmeside eller via app til smartphone, hvis man oplever forhold, der bør udbedres.

4. Bydelscentre

Vi vil gerne have en tidsplan for renoveringen af bydelscentrene. Hvor, hvor meget og hvornår?
Til renovering og forskønnelse af bydelscentrene er der afsat midler således: 
2013 Ordrupvej 5 mio. kr. 
2013 Gentoftegade 15 mio. kr. 
2014-15 Strandvejen 5 mio. kr. 
2014-15 Jægersborg Allé 5 mio. kr. 

Der vil blive afholdt borgermøder og temamøder, inden igangsættelse af projekterne, hvor det er relevant i forhold til processen med forskønnelsen af bydelscentrene. Første borgermøde omhandler Gentoftegade. Grundejerforeningerne vil blive orienteret inden arbejder igangsættes.

5. Regnvand

Hvad er status på udgifterne til separation af regnvand?
Med vedtagelsen af spildevandsplan 2011-2014 har kommunen planlagt, at alt regnvand fra vejene i kommunen skal separeres fra spildevandssystemet i løbet af de kommende 45 år set fra 2011. 

I perioden 2007-2011 var der afsat 54 mio. til de årlige investeringer i spildevandssystemet, hvilket fra 2012 og indtil videre frem til 2014 er øget til 74 mio. kr. om året. Omkring 25 % heraf påtænkes anvendt til separering af regnvand.

Oversigt over investeringer i separering af regnvand de seneste år
2009 ca. 3,4 mio. kr. 
2010 ca. 3,5 mio. kr. 
2011 ca. 8,9 mio. kr. 
2012 ca. 36 mio. kr. 

Udover kommunens egen indsats for at håndtere de øgede regnmængder via investeringer i udbygning og renovering af spildevandssystemet, er det også en central strategi for kommunen, at inddrage borgere og virksomheder i indsatsen ved at tilskynde til, at regnvand fra tage, flisearealer, indkørsler mv. håndteres på egen grund. Målsætningen er, at 200 boligenheder om året skal have etableret lokal nedsivning gældende i en 4-årsperiode startende fra 2012.

For at understøtte dette tilbagebetaler Nordvand en del af tilslutningsbidraget, pt. ca. 23.000,- kr. for en almindelig parcelhusejendom, til ejere af ejendomme, som frakobler deres regnvand fra spildevandssystemet, og det gøres ved at oplyse om mulighederne samt forskellige løsningsmodeller på borgermøder, som planlægges og gennemføres i samarbejde med de store grundejerforeninger. 

Som det fremgår nedenfor, har der været en markant udvikling i antallet af frakoblede ejendomme som følge af kommunens informationsindsats, idet antallet af frakoblede enheder har udviklet sig som følger
2009: 5 
2010: 29 
2011: 33 
2012: 154 og yderligere mere end 50 i proces 

Der er på kommunens hjemmeside link til mange sider om muligheden for at etablere lokal nedsivning af regnvand. Link: http://www.gentofte.dk/regnvand

6. Gentofte Sø

Hvad sker der?
Natura 2000 Udviklingsplan har været i høring i efteråret. Plan og høringssvar forventes forelagt for Teknik- og Miljøudvalget i møde den 30. november 2012. 

Gentofte Kommune har udarbejdet forslag til en ny udviklingsplan for Gentofte Sø og Brobæk Mose. Planen har været i høring indtil 10. september 2012. Efter en gennemgang af høringssvarene forelægges planen for Teknik- og Miljøudvalget. I den nye udviklingsplan beskrives rammerne for naturpleje samt rekreativ udnyttelse af området.

Som det har været fremme i dagspressen, har Københavns Kommune udbudt Gentofte Sø til salg. Søen er af historiske grunde ejet af Københavns Kommune, idet den tidligere indgik i hovedstadens drikkevandsforsyning. Dette ophørte for mange år siden, og søen henligger som et beskyttet naturområde, som Gentofte Kommune. I henhold til en knap 100 år gammel aftale står Gentofte Kommune for vedligeholdelsen af søen.

Det kan oplyses, at Borgerrepræsentationen i København den 15. november 2012 accepterede Gentofte Kommunes tilbud om køb af Gentofte Sø.

7. Ombygning/nedrivning

Hvor omfattende anser kommunen begrebet ”ombygning” må være, for ikke at være en nedrivning og nyopbygning. I %? I konstruktion? I etager?
Der kan ikke opstilles regler for, hvornår der er tale om en ombygning – og ikke nybyggeri efter nedrivning. Det vil blive afgjort af bygningsmyndigheden efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. 

Den statslige styrelse, der har byggeloven og bygningsreglementet som fagområde, har vejledende udtalt, at der efter deres opfattelse vil være tale om opførelse af ny bebyggelse i de tilfælde, hvor en bygning rives helt ned til fundamentet og soklen, for herefter at blive opført på ny.

8. Lokalplantillæg

Hvornår kan kommunen bruge lokalplantillæg til at styre byggeandragender?
Lokalplaner omfatter normalt flere ejendomme f. eks. et villakvarter eller erhvervsområde. Formålet er, med en række bestemmelser, at regulere den fremtidige anvendelse og bebyggelse. 

Andre lokalplaner kan have en mere projektorienteret karakter og omfatte ganske få eller en enkelt ejendom. Her vil der ofte være tale om mere detaillerede bestemmelser, der foruden anvendelse og bebyggelse også regulerer vejadgang, parkering, bebyggelsens ydre fremtræden og friarealernes indretning.

I nogen situationer kan det komme på tale at udarbejde lokalplaner med ganske få bestemmelser. Planloven er ikke til hinder for lokalplaner af denne karakter, blot der er en klar planmæssig begrundelse for den ønskede regulering. Disse planer kan komme på tale i allerede lokalplanlagte områder, hvor kommunalbestyrelsen ikke ønsker at erstatte den gældende lokalplan, men blot vil supplere med en ganske særlig bestemmelse, der ligger indenfor lokalplanens formål. De udformes derfor som tillæg til den gældende lokalplan. Lokalplantillægget betegnes eksempelvis som lokalplan 148.1 for at knytte forbindelsen til den gældende lokalplan 148.

Disse lokalplaner tilvejebringes efter samme procedure som normale lokalplaner, dvs. inklusiv en 8 ugers offentlighedsfase. Når lokalplantillægget er endeligt vedtaget, gælder der således 2 lokalplaner for de omfattede ejendomme.

9. Eventuelt

Udbygning af Ordrupgård.
Der blev spurgt til udbygningen af Ordrupgård. Det blev oplyst, at Gentofte Kommune har modtaget en ansøgning fra Ordrupgård med anmodning om udarbejdelse af lokalplan. Sagen forelægges for Byplanudvalget den 19. november 2012. 


Næste møde er fastsat til den 23. maj 2013, kl. 16.30 


Teknik og Miljø, Sekretariatet 
Jimmy Svantemann Sekretariatschef
Comments