Referater‎ > ‎

Dialogmøde 2011.11.24

REFERAT

Møde med Gentofte Sogns Grundejerforening

Mødedato: 24. november 2011 kl. 8.00 – 10.00 i park- og vejchefens kontor på Ørnegårdsvej 17.

Deltagere fra Gentofte Sogns Grundejerforening:
Birgit Lemvigh
Thor Callesen
Jørgen Thørning

Deltagere fra Gentofte Kommune:
Niels Christian Koefoed, park- og vejchef
Pernille Benneke, lederpraktikant hos park- og vejchefen
Nina Elizabeth Petersen, leder af Plan og Projekt
Lian Relster, veje
Johan Sølvhøj Heinesen, leder af Gentofte Fjernvarme
Kasper Juel Larsen, renovation
Lene Hoffmann, grønne områder
Lene Borglind (referent)

Emner til drøftelse:

 Fjernvarme 2012Kort over tidshorisont for udbygning vedlægges referatet.

Udbygningen af fjernvarme går godt og der er stor tilslutning. Nuværende kunder melder om tilfredshed. 

I 2013/2014 forventes udbygningen til Gentofte Sogns område – præcis tidsplan afhænger af tilslutningsprocenten. Det er en fordel, hvis så mange som muligt tilslutter sig tidligt – det betyder færre gravninger og dermed pænere veje bagefter. Gentofte Fjernvarme er ved at undersøge, om det er muligt at afsætte afgreninger til samtlige husstande i etableringsfasen, så der kun skal graves i vejen en gang. 

Når udbygningen nærmer sig Gentofte Sogn, igangsætter Gentofte Fjernvarme en målrettet informationsindsats over for borgerne, bl.a. via post tilsendt alle husstande, borgermøder og kampagner i lokalområdet. 

Det blev aftalt med grundejerforeningen, at så meget information fra Gentofte Fjernvarme som muligt også distribueres ud via foreningens medlemsblad. 

Gentofte Fjernvarme har erfaret, at det giver en god dialog, når repræsentanter fra grundejerforeningen er med til at planlægge og informere om lokale borgermøder undervejs i projektet. Når det bliver relevant, tager Gentofte Fjernvarme kontakt om dette til grundejerforeningen. 

Hvis man har spørgsmål eller ønsker rådgivning vedr. fjernvarme, kan man kontakte Gentofte Fjernvarme på tlf. 39 98 81 00 eller mail: fjernvarme@gentofte.dk 

Desuden findes oplysninger på www.gentofte.dk/fjernvarme 
Renovation Midlertidig genbrugsstation 
Genbrugsstationen er pr. oktober 2011 flyttet til en midlertidig placering på Niels Steensens Vej, 2820 Gentofte (Ved Stadion). Det foregår, mens Vejdirektoratet arbejder med den kommende forbindelsesrampe mellem Helsingørmotorvejen og Motorring 3. I starten af 2013 forventes det, at en moderne genbrugsstation – med fokus på bedre miljø og økonomi, mere genbrug og lettere sortering – kan tages i brug. Den nye genbrugsstation kommer til at ligge på den adresse, som Genbrugsstationen midlertidigt må flytte fra. 

Visse typer af affald kan ikke afleveres på den midlertidige genbrugsstation – her henvises til nærliggende genbrugsstationer i Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner (Borgervængets). Nærmere information om dette samt åbningstider (udvidede) m.m. for den midlertidige genbrugsstation kan ses på kommunens hjemmeside: www.gentofte.dk/Borger/Bolig/Affald-og-Genbrug 

Forslag til et fremtidigt affaldssystem 
Forslaget til et nyt affaldssystem er blevet til over en lang periode - i dialog med brugerne - og er senest blevet drøftet på et borgermøde den 16. november 2011, hvor alle borgere var indbudt til at kommentere på forslaget. 

Det foreslåede affaldssystem er baseret på en høj grad af fleksibilitet og valgfrihed. Herudover vil forslaget bidrage til at gøre det lettere for den enkelte husstand at komme af med sit affald til genanvendelse. En øget genanvendelse bidrager til et bedre miljø og klima. 

Der lægges op til en ordning med følgende basisudstyr til hver villa/rækkehus: 
· 140 liters plastbeholder til dagrenovation 
· 240 liters 2-kammer plastbeholder til papir og glas. 
· Miljøboks på 42 liter til indsamling af problemaffald. 

Hos etageboligerne lægges der op til, at der som basisløsning foruden dagrenovation tilbydes indsamling af pap, papir og glas i beholdere ved ejendommen. Derudover gives der også mulighed for at indsamle problemaffald i miljøskab ved ejendommen. 

Der er lagt stor vægt på en fleksibel ordning med en basisløsning som udgangspunkt. 

Efter afholdelse af borgermødet fortsætter den politiske behandling af forslaget. Et nyt affaldssystem vil skulle træde i kraft den 1. april 2013 med en etapevis igangsætning. Inden den endelige implementering lægger forslaget op til at gennemføre et pilotprojekt, hvor ca. 50 frivillige familier i 2012 vil skulle afprøve og deltage i tilpasning af løsningen, herunder f.eks. give feedback på informationsmateriale, mm. 

Grundejerforeningen anbefalede Park og Vej at lægge stor vægt på information til borgerne om, at affaldet køres væk i 2-delt skraldebil og afleveres sorteret – selvom affaldet hentes i samme bil. 

Man kan finde flere oplysninger om forslaget på: www.gentofte.dk/affaldssystem
Formidling af information fra Park og Vej til grundejerforeningerneGrundejerforeningen vil meget gerne videresende information fra Park og Vej til medlemmerne. Det er dog langt fra alle medlemmer, foreningen har mailadresser på, så udsendelserne skal ses som et supplement til Park og Vejs egne udsendelser.
MedborgerskabEt fokusområde i Gentofte Kommunes Strategiplan for 2012 er Medborgerskab. Kommunen ønsker i højere grad at tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og egen motivation for at tage et medansvar, når en ydelse efterspørges. 

Derfor er Park og Vej meget lydhør over for borgerinitiativer, hvor frivillig hjælp til pasning af en kommunal opgave tilbydes. Grundejerforeningerne opfordres til at lade sådanne initiativer gå videre til Park og Vej. 
Hastighedsdæmpende foranstaltningerGrundejerforeningen havde ønsket information om proceduren for etablering af og valg af løsninger for brugerbetalte vejbump. 

Procedure for etablering af brugerbetalt fartdæmpning 
Beboerne på klasse 4 veje kan søge Teknik- og Miljøudvalget om at etablere brugerbetalt fartdæmpning. Beboerne på klasse 3 veje kan også ansøge, men det kræver en dispensation. 

En ansøgning fra beboerne kræver positiv tilkendegivelse (ikke økonomisk bindende) fra 2/3 af alle grundejere med facade til vejen. Hvis dette er opfyldt udarbejder Park og Vej et eller flere skitseprojekter (hvis det er teknisk muligt), som tilrettet i samarbejde med grundejerne og som skal godkendes af politiet og forelægges Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse. 

Mere information om mulighederne og processen for at søge om brugerbetalt fartdæmpning samt om vejklasser findes på kommunens hjemmeside (www.gentofte.dk/By og Miljø/Veje, fortove og stier/Fartdæmpning). 

Den konkrete udførelse af fartdæmpende foranstaltninger 
Der er ikke 100 % håndfaste regler for, hvordan hastighedsdæmpende foranstaltninger udføres. Det kommer an på den konkrete vejs udformning, størrelse, vejklasse, trafiktype m.m. Gældende vejregler bliver dog altid overholdt. 

Generelt er bump den bedste løsning på veje, hvor det er hurtig kørsel eller smutvejskørsel, man ønsker at regulere. På veje, hvor der etableres bump, er det modificerede cirkelbump, der etableres. Det er kun sjældent, at der etableres andre foranstaltninger, som f.eks. bede, da disse optager p-pladser og har en mindre effekt end bump. 

Helleanlæg anlægges typisk på veje, hvor en vejs udformning kræves tilpasset til en lavere fart – f.eks. på Ermelundsvej, hvor hastigheden blev nedsat fra 60 km/t til 50 km/t. 

Grundejerforeningen spurgte specifikt til baggrunden for valg af løsningerne for fartdæmperprojektet på Fennevangen/Ericavej. Park og Vej oplyste, at dette projekt, som startede i 2005, er atypisk, fordi Vejreglerne for fartdæmpere på busførende veje blev ændret undervejs i projektet. Det krævede en tilpasning af projektets udformning. 

Alle fartdæmperprojekter godkendes af politiet og ved særligt komplicerede projekter indhenter Park og Vej en uvildig trafiksikkerhedsrevision. 

Borgere, der har ønske om at få indsigt i baggrund, sagbehandling m.m. i forhold til etablerede fartdæmpere i kommunen, er meget velkomne til at kontakte Park og Vej på mail: park-vej@gentofte.dk eller tlf.: 39 98 81 00.
Rensning af regnvandsbrøndePark og Vej har en overordnet plan, hvorefter der fejes i kommunen ca. 1 gang månedligt samt renses rendestensbrønde 1-2 gange om året. Denne frekvens er ikke altid nok til at holde rendestensbrøndene fri til at håndtere de kraftige regnskyl, de jævnligt udsættes for. 

Grundejerne opfordres derfor til at være med til at holde øje med rendestensbrønde, der er placeret ud for egen grund og fjerne blade eller andet skidt, der kan risikere at blokere for regnvandsafledningen, særligt ved kraftig regn. 

Grundejerforeningen opfordrede Park og Vej til at organisere fejeplanerne, således at bilerne først fejer efter almindelig arbejdstids begyndelse – da der ellers er mange steder, hvor fejemaskinerne ikke kan komme til. Park og Vej er opmærksom på problemet og forsøger så vidt muligt at tilpasse fejeplanerne ud fra denne problematik. Park og Vej kan desværre ikke ændre på, at fejningen foregår mellem kl. 7 – 15, fordi miljømyndighederne ikke tillader fejning (p.g.a. støj) uden for normal arbejdstid, som i den branche er kl. 7 – 15.
Dan Turells Plads og Vangede BygadeOmlægning af Dan Turèlls Plads samt fornyelse af vejprofilet i Vangede Bygade er stort set afsluttet og der var indvielse den 15. oktober 2011.
Støjværn mod LyngbymotorvejenVedlagt referatet kortillustration over eksisterende støjskærme, planlagte støjskærme 2010-2012, samt potentielle støjafskærmningsprojekter. 

Støjafskærmning langs Helsingørmotorvejen udføres af Vejdirektoratet – på baggrund af en aftale om grøn transportpolitik, som Folketinget vedtog i januar 2009, hvorefter der udføres støjafskærmning, hvor dette gør mest gavn for befolkningen. 

Gentofte Kommune har været i dialog med Vejdirektoratet for at drøfte, hvordan støjafskærmningen bedst muligt kommer borgerne i Gentofte Kommune til gode. Vejdirektoratet har besluttet, at der ikke etableres støjafskærmning på følgende strækninger langs Helsingørmotorvejen: 
· Omkring tilkørselsanlægget ved Tuborgvej (d.v.s. ved tilkørselsrampen og ”flyvoverbroen”), da det ikke er fysisk muligt på dette sted. 
· Syd for Kildegårds Plads, fordi Helsingørmotorvejen her er nedsænket i forhold til Lyngbyvejen. 
· Langs Gentofte Sø, da kun få personer får gavn af den reducerede støj. 

Grundejerforeningen spurgte til muligheden for, at Gentofte Kommune vil indgå i eventuelle alternative forslag om støjafskærmning – f.eks. opsætning af pileflet. Hertil svarede Park og Vej, at kommunen som hovedregel ikke indgår i projekter om støjdæmpning alle steder, hvor borgere oplever støjgener. 

Når ny asfalt lægges, vurderer Park og Vej, hvilken form for belægning, der under de givne omstændigheder vil dæmpe støjen bedst. 

Borgerne har selv ved valg af specielle støjdæmpende bildæk mulighed for at bidrage til mindre støj på vejene – man kan få nærmere information hos en dækforhandler.
Parkering ved GVIGVI og Gentofte Ejendomme har haft drøftelser om muligheder for udvidelse af GVI’s eksisterende parkeringsplads – foreløbigt er der ikke kommet noget konkret ud af det. 

Park og Vej har på Mosebuen opsat skilte med parkeringsrestriktioner og vil efter en periode evaluere på virkningen.
Lyngbyvej-Kildegårdsvej-EllegårdsvejPark og Vej er ved at udarbejde projekt til forbedring af trafikforholdene i vejkrydset Lyngbyvej-Kildegårdsvej-Ellegårdsvej. 
Snerydning og glatførebekæmpelse m.v. Park og Vej opfordrer alle borgere til ikke at holde for tæt på hjørnerne ved de mindre veje (overholde 10 meter reglen), da det ellers kan være vanskeligt/umuligt for kommunens sneberedskab at komme ned ad vejene. 
Parkering Kommunalbestyrelsen har besluttet at prioritere ressourcerne til parkeringskontrol, således at parkeringsvagterne kun kontrollerer i de to parkeringszoner (omkring Hellerup Station og ved Bakken), ved Bellevue Strandpark, ved skolerne og i forhold til parkering på cykelstier. 

Hvis borgere har ønsker om prioritering af kontrol andre steder i kommunen, kan det kun ske efter forudgående dialog med borgerne og efter vedtagelse i kommunens Teknik- og Miljøudvalg. 
NymosenNy udviklingsplan 
Borgermøde om udviklingsplanen blev afholdt den 13. oktober 2011. Park og Vej har bearbejdet alle kommentarer og forslag fra mødet og har så vidt muligt forsøgt at indarbejde dem i den endelige udviklingsplan, som fremlægges på nyt borgermøde den 12. december 2011. 

Projekter i 2012 
  • Ny legeplads 
  • Renovering af stier 
  • Beplantning 
  • Omlægning af søkant m.v. 
Vandkvalitet 
Et rådgivende firma er i gang med at lave en vurdering af vandkvaliteten i Nymosen. 
Gentofte SøStatens naturplan 
Statens naturplan forventes vedtaget og fremsendt til Gentofte Kommune primo 2012. Naturplanen skal følges op af en lokal handlingsplan og det vil i praksis sige en revision af Gentofte Kommunes udviklingsplan for Gentofte Sø og Brobæk Mose.

Tagrør langs søen
Grundejerforeningen har et stort ønske om, at Park og Vej sørger for begrænsning af tagrør ved holmene. Park og Vej oplyste, at det ikke uden videre er tilladt at fjerne så store mængder tagrør – bl.a. af hensyn til vandplantelivet. Park og Vej vil undersøge, hvilke muligheder, der eventuelt er for at afhjælpe problemet. 

Park og Vej oplyste, at tagrørene langs østsiden af søen nu bliver klippet ned (i stedet for opgrabning) én gang årligt, hvilket ser ud til at fungere godt. 

Sti langs vestsiden af søen 
Park og Vej har igangsat et projekt med akutte genopretningsarbejder på stien langs vestsiden af søen. 

Legeplads
Legepladsen er færdigrenoveret nu. 

Hærværk på bevoksning 
Der har været udøvet groft hærværk på bevoksningen mod sydvestsiden af søen. 

Sejlads 
For at komme tyveri af svaneæg til livs foreslog grundejerforeningen, at der indføres et generelt forbud (d.v.s. også for fiskeriforeningen) mod sejlads på søen i samme periode, hvor foreningens både er taget op for vinteren. Park og Vej vil medtage forslaget i forhold til den nye udviklingsplan for søen. 1
Fiskebakken Plantning af vejtræ 
Park og Vej vil plante et vejtræ på grusarealet nordøst for Fiskebakken 7. Der er umiddelbart ikke planer om at plante flere træer på grusarealet. 

Grundejerforeningen har et ønske om plantning af flere træer. 

Ønske om asfaltrampe 
Grundejerforeningen ønsker en asfaltrampe ved kantstenen for enden af Fiskebakken. Park og Vej undersøger muligheden herfor. 
Gentofte Kirkegård Der er sket en omlægning af afdelingen nord for kirken. De bevaringsværdige grave nord for kirken bevares, mens øvrige arealer henligger i græs. 

Desuden er der foretaget generel opretning/udskiftning af hække på flere afdelinger. 
Manglende retablering efter gravearbejde på BrogårdsvejGrundejerforeningen nævnte, at der tilsyneladende mangler noget retablering efter gravearbejde ved rundkørsel på Brogårdsvej. Park og Vej vil besigtige stedet og evt. tage det op med entreprenøren. 

Comments