Referater‎ > ‎

Borgmestermøde 2001.04.21

REFERAT
AF MØDE MELLEM REPRÆSENTANTER FRA GENTOFTE KOMMUNE
OG
GRUNDEJERFORENINGERNE I GENTOFTE KOMMUNE
DEN 21. APRIL 2010

Mødedeltagere:
Borgmester Hans Toft
Viceborgmester Eyvind Vesselbo
Kommunalbestyrelsesmedlem Brigitta Volsted Rick

Frede Damgaard Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening (Formand for fællesrådet for grundejerforeninger i Gentofte Kommune)
Jesper Holm Bernstorff-Jægersborg Grundejerforening
John Zangenberg Bernstorff-Jægersborg Grundejerforening
Brigit Lemvigh Gentofte Sogns Grundejerforening
Georg Sandersen Dyssegård grundejerforening
Hugo Berthelsen Hellerup-Maglegård Grundejerforening
Henrik Egede Glahn Hellerup-Maglegård Grundejerforening
Steen Nørgaard Hellerup-Maglegård Grundejerforening
Britta Andersen Hellerup-Maglegård Grundejerforening
Carsten Frölich Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening
Peter Plaskett Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening
Risse Donsted Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening
Birgit Christensen Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening
Marianne Schrøder Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening
Susanne Thorkildsen Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening

Fra Teknik & Miljø og PLAN deltog:
Teknisk direktør Trine L. Holmberg
Park- og vejchef Niels Christian Koefoed
Natur & Miljøchef Christian Madsen
Planchef Michael Holst
Sekretariatschef Jimmy Svantemann (ref.)


Sikring mod indbrud v/politiet
Repræsentanter fra politiet deltog i mødet og gav et indblik i hvilke muligheder, den enkelte husejer har for at forebygge indbrud. Gennemgangen var en lille introduktion. Politiet er meget interesseret i at komme ud og besøge de enkelte grundejerforeninger og give en mere uddybende gennemgang af, hvad der kan gøres i de enkelte områder for at sikre sig mod indbrud.
Såfremt man er interesseret kan man skrive til Jørn Bo Jensen på følgende mailadresse:
jbj010@politi.dk

0. Godkendelse af referat fra mødet den 29. september 2009

Referat godkendt.

1. Lokalplaner - Forskønnelse af Bycentre

Kommunen har udarbejdet et skitseforslag om forskønnelse af Vangede Bygade og Dan Turell´s
Plads.
Vil Kommunen iværksætte og implementere dette skitseforslag og vil kommunen udarbejde
lignende forslag forskønnelse af alle vore bydelscentre?
Skitseforslaget til forskørmelse af Vangede Bydelscenter og indretning af Dan Turélls Plads var i høring fra 21. oktober til 9. december 2009. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af høringen den 22. februar besluttet at give en anlægsbevilling på 1.150.000 kr. til udarbejdelse af et endeligt forslag og myndighedsprojekt. Forvaltningen arbejder i øjeblikket med dette med henblik på, at projektet forelægges for Teknik- og Miljøudvalget på møde den 4. maj 2010.

Der er ikke taget beslutning om, hvad der skal ske i de øvrige bydelscentre. Beslutning i forhold hertil skal ses i sammenhæng med Kommunalbestyrelsens igangværende overvejelser om de kommende års anlægsbudgetter.

2. Bydelscentre- indkøbscentre

Der er ofte parkeringsbegrænsning på de etablerede parkeringspladser omkring indkøbs og bydelscentre, hvilket ofte medfører at ansatte søger alternative muligheder for heldagsparkering. De optager derfor ofte de omkringliggende villavejes parkeringspladser så det ofte er næsten umuligt at komme frem og for beboerne at få pladser (Eks. IKEA!)

Har kommunen et forslag til løsning af dette problem?

Bydelscentrene er opstået/planlagt i en anden tid, hvor biltætheden var en helt anden og kravene til parkering langt mindre. Der er mange steder fastsat tidsbegrænset parkering for at sikre, at kunderne kan få parkeringspladser. De ansatte må derfor parkere andre steder, hvis de tager bil til arbejde. Gentofte Kommune har ingen mulighed for/hjemmel til med tilbagevirkende kraft at kræve anlagt parkering for ansatte.

Ved lokalplaner for nye butikker er kundeparkering og parkering for de ansatte indregnet i det parkeringskrav, der stilles i lokalplanen. Parkeringsbehovet skal dækkes på egen grund. Det kan i hvert enkelt tilfælde overvejes, hvorvidt indretningen af p-arealerne skal fastlægges således, at der specifikt reserveres p-pladser til de ansatte.

Etableringen af et P-korps i Gentofte Kommune skal gerne virke adfærdsregulerende også i bydelscentrene og medvirke til mere hensigtsmæssige parkering på sideveje o.l. Der er ingen planer om at indføre betaling for parkering i Gentofte Kommune.

I den gældende lokalplan for området med IKEA og i byggetilladelsen er der ikke specifikt peget på, hvilken del af parkeringsarealet, som de ansatte skal benytte.

3. Handikapparkering

Kikker man rundt på de større indkøbsgader i Kommunen skal man kikke længe efter en afmærket handikapparkeringsplads.

På de private pladser i forbindelse med indkøbscentre m.v. er der enkelte pladser med handikapparkeríngstilladelse.

Det foreslås, at der etableres én handíkapparkeringsplads på offentlige gader udfor eksempelvis apoteker, banker, postbutikker, supermarkeder og togstationer.

Handicaprådet høres i spørgsmålet.
Punktet sættes på dagsordenen til næste møde.

4. Nordhavn

Hvornår udarbejder kommunen en støjhandlingsplan.
Overvejer man i øvrigt i denne forbindelse at anvende ”støjsvag” belægning på de mest trafikerede veje.

Forvaltningen har i øjeblikket en støjhandleplan under udarbejdelse med henblik på forventet politisk behandling inden sommerferien. I handleplanen vil brugen af støjreducerende asfalt blive en vigtig del. Det kan oplyses, at Gentofte Kommune allerede i stort omfang benytter denne form for asfalt.

Punktet sættes på dagsordenen til næste møde.

5. Reflekterende tage

Har kommunen planer om at udarbejde planer for bygning med reflekterende tage (eks. glaserede tegl og lign.)

I såkaldte projektlokalplaner indsættes konkret bestemmelser hvis det vurderes, at materialer ikke må være reflekterende. Der vil i disse lokalplaner også kunne være konkrete anvisninger på hvilke materialer, der må benyttes. I villalokalplaner indgår der ikke krav til bygningsmaterialer, men opmærksomheden kan skærpes i forbindelse med byggetilladelser til huse i bevaringskategori 1 - 4, ligesom det vil blive overvejet, hvordan materialevalg evt. kan reguleres også for kategori 5 og
opefter.

6. Medborgerhus(e)

Har kommunen planer om at indrette medborgerhus(e)

Der er vedtaget en lokalplan, der gør det muligt at anvende Gentoftegade 71 til aktivitetshus. Huset bruges i en vis udstrækning, men foreningen bag Aktivitetshuset er ikke så aktiv pt. Der er ikke i øjeblikket planer om at indrette yderligere aktivitetshuse i kommunen.

7. Nordhavn med tilkoblede veje

Der var ikke tilslutning til, at Nordhavnsprojektet var så omfattende, at det krævede vedtagelse på Regeringsplan.

Gentofte Kommune opnåede ikke ved sin indsigelse (veto) efterfølgende enighed med forslagsstillerne.

Regionsrådet har derefter (møde 22. dec.) afgjort, at projektet ikke har væsentlig betydning for Gentofte kommunes udvikling, hvorfor Københavns kommune på sit møde den Il. februar vedtog planen uændret med præcisering af at forslagsstillerne skal anlægge og bekoste en 50 meter mole udfra Hellerup havns østlige brohoved samt foretage og bekoste en oprensning af tang udfor kysten, såfremt der kan påvises en øgning heraf p. g.a anlægget.

a. Hellerup kysten

Vi finder det ejendommeligt at kystdirektoratet i sin VVM redegørelse kun peger på at kommunen får samme antal meter sandstrand blot koncentreret et andet sted på kysten (ved Hellerup Havns nye mole) - og dermed ikke påfører os tab.

Vi mener at tabet er reelt idet den øgede strøm langs kysten vil tage endnu mere af den sandbræmme, som stadig er tilbage af den tidligere sammenhægende.
Dette er ikke blot et tab, men en sikkerhedsmæssig trussel for kystbeskyttelsen ved en kraftigere bølgepåvirkning.
Kommunens hidtidige indpumpning af sand vil i givet fald fordobles.

Hvem skal betale for denne merudgift til udpumpning?

Gentofte Kommune er i dialog med Kystdirektoratet med henblik på at afklare, hvilke vilkår Kystdirektoratet kan stille i forbindelse med gennemførelse af de afværgeforanstaltninger, der skal til for at håndtere påvirkningerne, der kommer ved anlæg af krydstogtterminal og opfyldning ved Nordhavn. Der er ikke afklaring af spørgsmålet endnu.

b. Nordhavnsvejene
Vi har ligesom Kommunen peget på løsning A for vej/tunel fra Strandvænget til Nordhavn og Lygbyvej.

Hvornår foreligger der en beslutning om løsning A eller Løsning B.

Hvordan kompenseres Gentofte kommune for de gener som den øgede tunge trafik på Lyngbyvejen , gennem kommunen, vil medføre (Krav til udfletninger, rundkørsler, støjværn m.m.)

Samarbejder Gentofte kommune med Københavns kommune om trafikafviklingen i anlægsfasen ?
Hvilke veje i Gentofte vil blive påvirket (tidsplan og trafikmængde)?

Hvad er der besluttet om Nordhavnsvej.

Den 25. marts 2010 godkendte Teknik- og Miljøudvalget i København det reviderede forslag A1 - cut and cover tunnel med 2 spor uden nødspor. Det oprindelige projekt var med nødspor.
Den 29. april 2010 forventes godkendelse i borgerrepræsentationen.

Hvordan kompenseres Gentofte Kommune for mere trafik på Lyngbyvej mere støj mv.
Vej direktoratet forventer en stigning på Helsingørmotorvejen bl.a. grundet Nordhavnsvej. Når Nordhavnsvej er taget i brug forventes der en reduktion af trafikken i det sydøstlige hjørne af kommunen ved Tuborgvej og Strandvejen.

Vejdirektoratet etablerer støjskærme langs Helsingønnotorvejen. I 2010 er det besluttet at etablere støjskærme 2 steder - Detailprojekterne udarbejdes i år og skærmene forventes færdigetableret i 2011.
  1. Ud for Emdrup Sø bliver der etableret støjskærme både øst og vest for Helsingørmotorvejen.
  2. Ved Dyssegårdsvej/ Hans Jensens Vej på den vestlige side ca. fra Mylius Erichsens Alle og frem til lidt efter Dyssegårdsvej - på den vestlige side midt ud fra B1903 og frem til ca. Fristedet.
Samarbejder Gentofte Kommune med Københavns Kommune i anlægsfasen.
Gentofte Kommune samarbejder med VD, Københavns Kommune, Politi mv. om trafikafvikling både i anlægsperioden og ved den endelige løsning. Arbejdet opstartes igen, når løsning og arealanvendelse er afklaret.
Mere detaljerede konsekvensanalyser afventer den valgte løsning.

c. Kloaksikkerheden

Kloaknettet ned mod Øresund resulterer i en opstuvning af overløbsbassinerne ved strandvejens afslutning specielt ved kraftig nedbør fordi både overfladevand og Kloakvand løber i samme ledning.

Overløbet presses, da som forurening ud i kystvandet og spuler samtidig sand væk.

Ved højvande og pålandsvind bliver trykket så stort at kloaklugerne sprænges op og kloakvand løber ud over veje og omliggende grunde.

Hvordan ser Kommunens planer udfor kloaksikkerheden generelt og specielt langs øresundskysten.

Kloakkerne i Gentofte Kommune, inkl. området langs Øresund, er dimensioneret ud fra en given regnmængde som er politisk vedtaget i kommunens spildevandsplan, analogt til resten af Danmarks kommuner. Der kan opstå situationer hvor regnvandsmængden er større end kloaksystemet kan bortlede. I disse tilfælde sker der udløb af opblandet kloak- og regnvand
langs Øresundskysten. Generelt overholder Gentofte Kommunes kloakker miljøkravene, der er givet af miljømyndighederne.

Gentofte Kommune er opmærksom på, at det kan medføre gener for beboerne såsom kortere perioder hvor der ikke bør bades samt i enkelte tilfælde optrængning af kloakvand på veje og tilstødende arealer.

De tilfælde, hvor der er udløb af kloakvand ved kysten registreres i Nordvands elektroniske overvågningssystem. I samme øjeblik udløbet sker, er det muligt at få information herom på Gentofte Kommunes hjemmeside, samt, hvis man ønsker det, få tilsendt en SMS, der angiver, hvor overløbet har fundet sted. Nærmere information om disse tjenester kan ses på:

Mht. situationen (i 2006), hvor der steg kloakvand op gennem kloakdæksler pga. meget høj vandstand (1,4 meter over normal), er der siden foretaget ændringer på kloakdækslerne, således at de nu er fastspændt med bolte. Dette sikrer, at dækslerne forbliver på plads selv ved stort tryk nedefra.

I gennem de seneste år har Gentofte Kommune gennemført en række projekter der imødegår førnævnte gener. Det drejer sig bl.a. om etablering af bassin ved Hellerup Strand, ristebygværk ved Constantia (rensning af udløbende kloakvand) samt etablering af styringsforanstaltninger som reducerer mængden af det udløbende kloakvand ved kysten.

I Kommunens strategi for renovering/udbygning af kloaksystemet indgår etablering af separate regnvandsledninger. Dette er en langsigtet strategi. Allerede i de nærmeste år forventer Nordvand at etablere regnvandsledninger i det sydlige Hellerup-område. Dette vil formindske de ovennævnte gener borgerne kan opleve i dag.

d. Kyst - og Miljøbeskyttelsesloven

De fleste af de individuelle kystbeskyttelsesanlæg på strækningen ved Hellerup er, over tid, etableret ulovligt, altså uden tilladelse/godkendelse fra relevante myndigheder.
Hvornår foreligger Kammeradvokatens vurderinger i forhold til Naturbeskyttelsesloven, og vil de blive udvidet til også at omfatte lovligheden af anlæggene i henhold til Kystbeskyttelsesloven?

Borgmesteren orienterede om, at der er iværksat en undersøgelse af lovligheden af bade- og bådebroer, hegn m.v. på kyststrækningen mellem Charlottenlund Fort og Hellerup Havn i henhold til naturbeskyttelseslovens § 22.

e. Kystsikringslavet af 23. marts 2009

Lavet omfatter strækningen mellem Hellerup Havn og Charlottenlund Fort.

Har kommunen godkendt vedtægterne for lavet?
Er kommunen som bredejer og vejejer medlem af lavet?

Kommunen skal ikke godkende en privat forenings vedtægter, herunder et kystforeningslav, medmindre lavet er oprettet i henhold til kystbeskyttelseslovens regler.

Det er lavet ikke, så kommunen skal ikke og har ikke godkendt lagets vedtægter.

Kommunen er ikke medlem af lavet og er ikke forpligtiget til at være medlem.

8. Eventuelt

Henrik Egede Glahn fra Hellerup-Maglegård Grundejerforening spurgte, om kommunen har set den plantning af træer der er fortaget ved kanalen i Tuborg Syd, hvilket iflg. Hellerup-Maglegård grundejerforening strider mod det projekt der er vedtaget for området.
Kommunen ser nærmere på sagen.

Næste møde er fastsat til den 3. november 2010, kl. 16.30.

Teknik & Miljø, Sekretariatet, den 23. april 2010.

Jimmy Svantemann
Sekretariatschef


Comments