Referater‎ > ‎

Dialogmøde 2007.10.23

Uddrag af referat fra møde 23.10.07 mellem grundejerforeningerne og kommunen:


For Gentofte Sogns Grundejerforening deltog:
Thor N. Callesen og Svend Andersen.

Fra Teknik & Miljø deltog:
Teknisk Direktør Trine L. Holmberg
Forsyningschef og kst. Park- og Vejchef Carsten Nystrup
Kst. sekretariatschef Henrik B. Nielsen

10. Gentofte Sø

Hvad er der sket i retning af implementering af de indgåede aftaler mellem grundejerforeningen og Park & Vej?

Baggrund: Som led i de igangværende Natura 2000 - og vandplan skal alle kommuner udarbejde handleplaner for deres Natura 2000-områder.
Hvordan vil Gentofte Kommune finansiere opfyldelsen af handleplanernes målsætning, og hvordan skal den stærkt påkrævede naturgenopretning af vores Natura 2000-område, Gentofte Sø og Brobæk Mose finansieres. Idéfasen indledes 22. juni 2007.
Hvad er der foretaget i forbindelse med denne fase?

Der henvises til møde med Park & Vej den 27. november 2006, hvor følgende forhold fortsat ikke er færdiggjort:

Pontonbroen: Hvornår bliver denne etableret

Rørvegetationen: Mangler beskæring
Træer og grene omkring søen er ikke fjernet
Oprensning af søen: Hvor langt er man i forbindelse med oprensning af et bælte, så sejlads fortsat er mulig

Bænke: Må Gentofte Sogns Grundejerforening donere 2 bænke til opsætning ved søen og Brobæk Mose

Grundejerforeningen stiller 2 hovedspørgsmål vedr. forholdene omkring Gentofte Sø - de to spørgsmål er formuleringsmæssigt flettet noget ind i hinanden, men er i følgende besvarelse holdt adskilt.

Forholdene omkring Gentofte Sø.

Hvad er der sket i retning af implementering af de indgåede aftaler mellem grundejer foreningen og Park og Vej? Der henvises til møde med Park og Vej den 27. november 2006, hvor følgende forhold ikke er færdiggjort:

Pontonbroen: hvornår bliver denne etableret?
Der er indhentet et overslag på udskiftning af pontonbroen. Alternativer undersøges, så umiddelbart kan der ikke gives deadline for "etablering".

Rørvegetationen: Mangler beskæring

Rørvegetationen omfatter rørvegetation såvel på holme som langs bredder hvor det er rigtigt, at rørvegetationen breder sig kraftigt overalt. Der er sket nogen beskæring for sikring af sejlrender. Yderligere beskæringer forventes foretaget i november 2007, efter i løbet af oktober 2007 at have foretaget en miljømæssig vurdering af, om det er foreneligt med naturhensyn.

Træer og grene omkring søen er ikke fjernet
Fjernes oktober-november 2007.

Oprensning af søen: hvor langt er man i forbindelse med oprensning af et bælte så sejlads fortsat er mulig. Rørvæksten forventes slået tilbage i november 2007, efter i løbet af oktober 2007 at have gennemført en miljømæssig vurdering af, om det er foreneligt med naturhensyn.

Bænke: Må Gentofte Sogns Grundejerforening donere 2 bænke til opsætning ved søen og Brobæk mose? Ja. Og Parksektionen bidrager med yderligere 3 bænke, så i alt 5 bænke opsættes november 2007.

Der er den 8. oktober afholdt et møde mellem foreningen og Park og Vej. Der henvises til aftaler indgået på dette møde vedr.:

udtynding af uønsket opvækst af bredvegetation
fjernelse af væltede træstammer i vandet, nær bredderne
opsætning af yderlige 5 bænke, placering efter nærmere aftale afrensning og efterbehandling af bådebro
fjernelse af sten på søens bund, omkring bådepladsen
fejning/rengøring af pontonbro
friholdelse af holmene (sikring af åbne render mellem bred og holme)

Der blev på mødet drøftet ønsker til hindring af tilslamning og hindring af den kraftige tilvækst i rørskovene, der har været gennem de senere år. Større initiativer afventer Natura 2000-planen

Natura 2000-plan

Hvad har Gentofte Kommune foretaget i forbindelse med Idefasen som indledtes 22. juni 2007?
Gentofte Kommune har nedsat en tværgående intern projektgruppe, som i øjeblikket forbereder kommunens indspil til idéfasen til Miljøcenter Roskilde.

Den tværgående projektgruppe tager udgangspunkt i statens basisanalyse for landets Natura 2000-områder, som bl.a. peger på at spildevandsudledning, vandindvinding og invasive arter kan være trusler mod Natura-området Gentofte sø og Brobæk mose.Sagen behandles på Teknisk Udvalgs møde den 6. november 2007.

Hvordan vil Gentofte Kommune finansiere opfyldelse af handleplanens målsætninger?
Idefasen slutter 22. december 2007, og staten skal på baggrund heraf udarbejde en statslig naturplan for landets natura 2000-områder.
Denne statslige naturplan skal offentliggøres i slutningen af 2009, og kommunerne skal efterfølgende udarbejde kommunale handleplaner.
Da indholdet af den statslige naturplan ikke er kendt, er der ikke taget stilling til finansiering af en kommende kommunal handleplan.

11. SKUB's byggerier

I forbindelse med SKUB's byggerier er der rejst megen kritik over udseendet. Bakkegårdsskolens irgrønne facader.Nu er det samme sket vedr. Søgårdsskolen.
Der er opført en skorsten, som nu har fået en irgrøn farve til trods for lokalplan 270 s. 2 afs. 6 skriver: Til bygningsflader mod omgivende veje må der ikke anvendes materialer eller farvesammensætninger, der strider mod de i villaområder normalt forekommende materialer og farvesammensætninger.
Har kommunen godkendt denne farvesammensætning, der strider mod lokalplanen.

Søgårdsskolen er endnu ikke færdigbygget, hvorfor det på nuværende tidspunkt kan være vanskeligt, at vurdere helhedsindtrykket, som det vil være, når legearealer og beplantning er endeligt udført. Det er klart at opfattelsen, af en facade som denne altid vil være baseret på en subjektiv vurdering, men det er ikke kommunens opfattelse, at byggeriet og farvevalget er i strid med lokalplanen.

Referent:
Henrik B. Nielsen
Kst. sekretariatschef
Comments