Referater‎ > ‎

Fællesrådet 20121004

Ekstra ordinær generalforsamling i Fællesrådet 4. oktober 2012 

Deltagere: John Zangenberg (Bernstorff-Jægersborg Grundejerforening), Georg Sandersen (Dyssegaards Grundejerforening), Birgit Lemvigh (Gentofte Sogns Grundejerforening), Helle Haremoës (Gentofte Sogns Grundejerforening), Henrik Egede Glahn (Hellerup-Maglegård Grundejerforening), Britta Andersen (Hellerup-Maglegård Grundejerforening), Carsten Frölich (Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening), Marianne Schrøder (Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening), Birgitte Daks (Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening),Steen Dawids (Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening) og Susanne Thorkilsen (Skovshoved-Klampenborg Grundejerforening).

Referat 

Valg af referent.
Georg Sandersen (næstformanden) blev valg til referent. 

Herefter blev mødet indledt med en orientering fra Birgit Lemvig om foreningen hidtidige virke og hvor foreningen er i dag. Der havde tidligere været udgivet et fællesblad ligesom der havde været fælles aktiviteter med foredrag og lignende. Foreningens daværende aktiviteter blev finansieret ved betalinger fra de enkelte grundejerforeninger. Foreningens nuværende kapital er resterne herfra. Der har i mange år ikke været opkrævet yderligere fra de enkelte grundejerforeninger.

Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 22. august 2012.
Generalforsamlingen havde været mærkelig og det bar referatet også præg af. Referatet indeholdt dog det væsentlige og de beslutninger der var truffet. Referatet blev herefter taget til efterretning. 

Status på foreningens virke.
Den nye formand Helle Harremoës præsenterede sig og fortalte om sit hidtidige virke. 

Valg af kasserer
Som det fremgår af referatet fra den ordinære generalforsamling har foreningen været uden kasserer. Den tidligere formand har haft forskellige emner i spil, men intet er sket og ingen beslutninger har været truffet. 

Herefter blev Jørgen Tjørning valg enstemming som ny kasserer.

Stats.aut. revisor Leo Gudkin blev valgt til revisor.

Begge havde inden mødet indvilget i at påtage sig de respektive opgaver.

Foreningens midler i form af bankkonto var fundet og bilag fra den afdøde kasserer var også udleveret. Der vil nu blive lavet opdateret eller som minimum en ”åbningsbalance”, således at foreningens aktivitet kan fortsætte.

Emner til borgmestermødet den 31. oktober
Medlemsforeningerne havde fremsendt forskellige oplæg til emner til borgmestermødet. Forslagene blev gennemgået og vurderet. 

Efter nogen drøftelse blev det besluttet, at emnerne skulle være af generel interesse eller have betydning for en kreds udover de enkelte lokalområder.

Der blev herefter enighed om følgende emner:

1. Parkeringszoner
Hvordan går det med parkeringszonerne? Der er lovet en evaluering af situationen omkring Hellerup og Dyrehavsbakken/Klampenborg, hvornår kommer den? 

2. Kystvejen
Hvordan følger kommunen op på at renoveringer er pænt udført og holder? Et eksempel er muren og bænkene langs Kystvejen nord for Skovshoved Havn. 

3. Hække
Laver kommunen kontrol af om hækkene bliver klippet og bliver der fulgt op på manglende klipning? 

4. Bydelscentre
Vi vil gerne have en tidsplan for renoveringen af bydelscentrene. Hvor, hvor meget og hvornår. 

5. Regnvand
Hvad er status på udgifterne til seperation af regnvand? 

6.Gentofte Sø
Hvad sker der? 

7. Ombygning/nedrivning
Hvor omfattende anser kommunen begrebet ”ombygning” må være for ikke at være en nedrivning og ny opbygning. i %? i konstruktion? i etager? 

8. Lokalplantillæg
Hvornår kan kommunen bruge lokalplantillæg til at styre byggeandragender 

Foreningens fremtid 
Igen kom forslag frem om, hvorvidt foreningen skulle fortsætte i sin nuværende form, eller om den skulle omdannes til en mere uformel forsamling. I den forbindelse kom det frem, at kommunen ønskede et formelt forum, som repræsenterede grundejerne. 

Der var enighed om, at grundejerforeninger må stå sammen overfor kommunen, hvis vi skal have håb om at blive hørt og kunne påvirke beslutninger.

Efter nogen diskussion var der enighed, at foreningen fortsætter i sin nuværende form med focus på borgmestermøderne og forberedelser hertil. Herudover søger etableret nogle netværk mellem de enkelte grundejerforeninger for på den måde, at kunne bruge hinanden og udveksle erfaringer. Foreningens øvrige virke vil så igen kunne drøftes på den ordinære generalforsamling i foråret 2013.

7. oktober 2012
Georg Sandersen/Referent
Comments