Referater‎ > ‎

Best møde 2011.09.08

Referat af Bestyrelsesmøde nr 4 torsdag den 8. september 2011 kl 17 på Ordrup Kro, Ordrupvej 114, 2920 Charlottenlund
Tilstede var: Birgit M. Lemvigh, Thor N. Callesen, Jørgen Tjørning, Mogens G. Nielsen, Helle Harremoës, Flemming Torp og Kirsten Elvstrøm.
Afbud fra Kaj Torp

Dagsorden for mødet:
1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde nr 3 afholdt den 15. juni 2011 kl 17 på Garderhøjfortet. Godkendt

2. Meddelelser fra
a) formanden
Park og Vej har haft møde med beboerne på Begoniavej. Park og Vej har besluttet at indføre 2 timers parkering på grund af den megen trafik tæt på Kildegård Privatskole.
Kommunen har besluttet, at grundejerne fremover selv skal betale for anskaffelse og vedligeholdelse af vejtræer på villavejene.
Formanden har været til møde hos Park og Vej den 30. august om nye renovationsbeholdere.
Fremover skal grundejerne have 2 forskellige renovationsbeholdere til papir og glas og 1 beholder til dagrenovation. ( vinduesglas og drikke glas forbrænder anderledes og skal afleveres på genbrugsstationen.)
Formanden har modtaget medlemsblad fra Ordrup-Charlottenlund Grundejerforening.
Der er også modtaget et brev om den planlagte sti langs kysten i Hellerup.
Formanden har endeligt modtaget et takkekort fra Kaj Torp i anledning af hans 90 års fødselsdag.

b) Kassereren
Regnskabsrapport for perioden 01.01 – 31.08 blev udleveret på mødet.
Medlemstallet er stigende og indtægter ved Sankt Hans Festen balancerer. Kontingentet til Parcelhusejernes
Landsforening er betalt og regnskabet viser et pænt overskud.

c) øvrige bestyrelsesmedlemmer
Mogens G. Nielsen kunne fortælle, at Post Danmark og distributionen af reklamer kun vil levere i postkasserne ved fortovet, mens avisbudene godt kan levere avisen til husejerne ved
hoveddøren som hidtil.

2. Parcelhusejernes Landsforening
Intet nyt

3. Fællesrådet
Formøde til borgmestermødet afholdes i fællesrådet den 26. september kl 16:30.
Borgmestermødet er den 1. november 2011 på Rådhuset.
Følgende emner bør drøftes på formødet og på borgmestermødet: Vand og oversvømmelser i. f. a. skybrud den 2. juli 2011.
(punkt 5 fra sidste Borgmestermøde)
Parkeringsvagterne bør ud over Hellerup Station også checke Gentoftegade. ( punkt 1 fra sidste Borgmestermøde)
Parkeringsproblemet ved Ikea – der parkeres på Tværbommen og Vangedevej på trods af, at Ikea selv har en parkeringsplads.
Medlemmerne opfordres til at komme med emner og skrive til bestyrelsen inden mødet.
Kirsten Elvstrøm deltager i formødet den 26. september.

4. Lokale spørgsmål
Den verserende sag om en skole i en villa på Toftekærsvej er afsluttet.
Hegnet omkring parkeringspladsen i GVI er væltet og bilisterne parkerer udenfor parkeringspladsen i Nymosen.
Beboer på Kildeskovsvej 34 kan ikke se tvkanalerne fra TDC – You See, selvom TDC har anlagt kabel tv på vejen.
Postkassesagen – ny placering af postkasser ved fortorvet: Bestyrelsen finder et godt tilbud om anskaffelse og opsætning af ny postkasse til foreningens medlemmer om muligt.

5. Medlemsarrangementer
Foreningen vil opsætte en stand ved Vangede Festivalen lørdag den 11. september
Helle Haremöes har planlagt et besøg på vandværket Soløsevej 31 den 3. november kl 13.
Kirsten Elvstrøm har planlagt foredrag om forebyggelse af oversvømmelser i GVI den 26. oktober. Foredraget bliver udsat til foråret, da Gentofte Kommune har et arrangement om samme emne den 7. november kl 17 på rådhuset for alle interesserede i kommunen.

6. Medlemshvervning
Der uddeles brochurer ved stand i Vangede den 11. september.

7. Bladet / Hjemmeside / Nyhedsbrev
Alt til bladet skal være afleveret til Jørgen Tjørning inden den 26. september.

8. Eventuelt og dato for næste møde
Thor N. Callesen vil kontakte politiet vedrørende de mange løse hunde, som bliver luftet uden snor ved Gentofte Sø.
Næste møde er torsdag den 24. november kl 17:30 hos Mogens G Nielsen, Bakkedal 13, 2900 Hellerup
Møde for alle frivillige hjælpere ved Sankt Hans Fest 2011 afholdes 25. oktober kl 19 på Skovriderkroen.
Comments