Referater‎ > ‎

Referat 20160201

Referat fra bestyrelsesmøde 1/2016, mandag 1. februar 2016, kl. 17.00 hos Birgit Lemvigh, C. L. Ibsens Vej 25, 2820 Gentofte
Til stede: Birgit Lemvigh, Morten Gjøl, Helle Harremoës, Flemming Torp og Torben Schipper (ref.)

Dagsorden

1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde 4/2015, tirsdag 24. november 2015.
Godkendt

2. Meddelelser fra
a) Formand BL: 
Kommunen har kvitteret for modtagelsen af GSG’s indsigelse mod lokalplan 372 vedr. ungdomsboliger i Sportsparken. Vedr. Anemonevej har BL og MG haft møde med kommunen og har fået aktindsigt vedr. tilladelse til bageri. Julekort er modtaget fra borgmesteren. Et medlem har spurgt til muligheden for en husejerforsikring med medlemsrabat for grundejerforeningens medlemmer. Det anses ikke for praktisk gennemførligt.
b) Næstformand MG: 
Har gennemset Kommunens Plan 2016 og orienterede om planens fokuspunkter. Fremhævede at ekstrabevilling er givet til Park og Vej til særlig indsats for genopretning af veje efter de omfattende arbejder med nedlægning af fjernvarmerør.
c) Kasserer TS: 
Bogholderiet er nu endelig overtaget efter Jørgen Tjørning og back-up løsning etableres.
d) Øvrige HH: 
Foreslår at vi følger op på resultatet af indsigelsen mod høringen om Sportsparken med orientering til de omkringboende, samt orientering til medlemskredsen. HH og MG udarbejder orienteringsbrev.

3. Parcelhusejernes Landsforening
BL orienterede fra sidste bestyrelsesmøde i PL, herunder om den gældende forsikring for tilsluttede grundejerforeninger, som GSG er med i, og som omfatter ansvar for medhjælpere, arrangøransvar, herunder Skt. Hans, og bestyrelsesansvar.

4. Fællesrådet
HH: vi afventer fortsat resultatet af dialogen med kommunen om en fortsættelse af møderne med borgmesteren. Nærmeste møde forventes i løbet af marts måned.

5. Lokale spørgsmål
GSG noterer sig det positive resultat af GSG’s og en række borgeres indsigelserne mod lokalplan 372 - med kommunens indrømmelse af ikke at ville opføre et højhus på 85 m samt begrænse antallet af ungdomsboliger i Sportsparken. Dog er GSG fortsat betænkelig ved, at der overhovedet fortsat tænkes opført ungdomsboliger i Sportsparken, om end i et begrænset antal, samt de trafikale problemer omkring Sportsparken.
Vedr. lokalplan 377, som omhandler Rideklubben, Maltegårdsvej, har GSG ikke modtaget medlemshenvendelser, der foranlediger en indsigelse fra GSG’s side. Nærområdets beboere orienteres om kommunens høring.

6. Bådene
GSG har 2 robåde. FL er i dialog med kommunen om at få bådene hjemført så GSG igen kan vedligeholde bådene og forestå udlånet, som alene retter sig mod GSG’s medlemmer.
FL orienterede om de begrænsninger, der afskærer GSG’s muligheder for at udleje bådene til ikke-medlemmer. For så vidt angår redningsveste er det ikke muligt at have udstyr liggende ved bådebroen. Benyttelse af bådene er derfor alene og udelukkende brugernes ansvar. Vi arbejder med et forslag til fremtidig udlånsordning.

7. Regnskab 2015 og budget 2016
Regnskab og budget taget til efterretning og forelægges til godkendelse på generalforsamlingen, idet kontingentet indstilles uændret 175,-/195,- og 100,- for nye medlemmer, ved indmeldelse efter 1. juli.

8. Det kommende blad, foråret 2016
Redaktionelt stof gennemgået. MG koordinerer det aftalte artikelstof og udarbejder en produktionsplan sammen med Insign, der skal tage hensyn til varslingsreglerne for generalforsamlingen.

9. Tryksager og logolinie
Udkast fra InSign godkendt, med grøn farve og i en tekstform med fastholdelse af foreningens navn: Gentofte Sogns Grundejerforening, Grundejerforening for Gentofte og Vangede.

10. Kommende arrangementer
BL og FT arbejder videre med muligheden for et forårsarrangement på Garderhøj Fort. Som indslag på generalforsamlingen i april påtænkes en præsentation af Gentofte Fjernvarme omkring forestående udbygningsplaner samt økonomien for tilslutning og drift for brugerne, herunder GF’s nye betalingsmodel. MG følger op. BL aftaler med Rådhuset i uge 17, med uge 16 som alternativ.

11. Generalforsamlingen
Udsættes til bestyrelsesmødet i marts.

12. Mødeplan
10. marts, kl. 17 hos MG, bestyrelsesmøde
Uge 17 generalforsamling, Rådhuset
9. maj, kl. 17 hos FT, bestyrelsesmøde
3. september, kl. 14 bestyrelsesseminar med efterfølgende middag med ægtefælle og hjælperne fra Skt. Hans arrangementet
7. november, kl. 17 hos TS, bestyrelsesmøde
Punkter til martsmødet: Generalforsamlingen, Bladet, Bådene, medlemshvervning (Member Get Member v/MG) og medlemsarrangement i foråret.

13. Eventuelt
Intet

ts
Comments