Referater‎ > ‎

Referat 20171101

Referat fra besryrelsesmøde 4/2017, 1. november 2017m kl. 18 hos Jens Tarp, Ellebækvej 33, 2820 Gentofte

Til stede: Birgit Lemvigh, Jens Tarp, Helle Harremoës, Torben Schipper (ref.)
Afbud: Anna Uda, Henning Nielsen og Flemming Torp

Dagsorden

1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet 3/2017, 13. september 2017. 

Godkendt

2. Meddelelser
a) formanden BL: GSG har sendt en bårebuket til Lisbeth Winthers bisættelse 18. oktober. Orienterede om modtagelsen af div. medlemsblade fra andre grundejerforeninger. Erindrede om det forestående valgmøde 23. november til repræsentantskabet i Realdania i Valggruppen for ejerboliger. BL, HH og TS deltager.
b) kassereren TS: Fremlagde saldobalance pr. 30.9. Ingen særlige bemærkninger udover en konstatering af, at obligationsbeholdningen fortsat reduceres i forhold til den budgetterede beholdning grundet fortsat førindfrielser.
c) medlemsansvarlig: HH: Ingen meddelelser

3. Parcelhusejernes Fællesråd
Ingen bemærkninger

4. Fællesrådet
HH: Seneste møde blev afholdt 30. oktober d.å. med henblik på forberedelse til mødet dagen efter med borgmesteren. Overraskende for Fællesrådet var politiets nye stationsleder Carsten Splid til stede, idet borgmesteren præsenterede planen om, at kommunen har til hensigt at indlede et samarbejde med politiet, og med borgerinddragelse, med henblik på at få nedbragt antallet af indbrud i kommunen.
Fra Fællesrådets side ønskedes drøftet lokalplaner og bygningsreglementer med baggrund i verserende sager, hvor villaer købes med henblik på nedrivning og opførelse af en ny ejendom, der udfordrer den gældende lokalplan.
HH eftersender referat fra mødet med borgmesteren, dog forinden forelagt kommunen i høring.
Taget til efterretning idet GSGs bestyrelse ønsker, fremover at få sat fokus på dispensationer og sagsgang i kommunens byggesagsbehandling.

5. Lokale spørgsmål
Henvendelse fra Søtoftens beboere i anledning af kommunens afvisning af opsætning af Nabohjælp-skilt - med henvisning til "manglende praksis og et generelt ønske om begrænsning af skilte, da Nabohjælp betragtes som kampagneskiltning/reklame".
Sagen tages op dels ud fra en formodning om, at Nabohjælp-skiltet er set andre steder i kommunen men først og fremmest fordi afslaget rimer meget dårligt med borgmesterens erklærede ønske om initiativer, der kan begrænse antallet af indbrud.
Et andet medlem har henvendt sig vedr. kommunens skiftende skiltning af vejnavne, f.eks. H. A. Clausens Vej med og uden punktummer.
Tages op på dialogmødet med Park og Vej

6. Kommende arrangementer
5. og 12. november Rulleskøjter for hele familien. JT tjekker op med Rulleskøjteklubben.
23. november foredrag om Gentofte Sø. BL sikre sig aftalen med rådhuset og rådhusets kantine.
18. april 2018 er aftale indgået med rådhuset om GSGs generalforsamling. Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsråd har sagt ja til at være oplægsholder.
2. maj 2018 har BL indgået en aftale med Spar Nord, der har foreslået at afholde et arrangement for GSGs medlemmer - med spisning og foredrag af Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

7. Medlemsbladet
Ros og anerkendelse for det netop udsendte medlemsblad 2/2017.
Ideer til artikelstof i forårsbladet 1/2018 drøftet med henblik på allerede nu at påbegynde fremkaldelsen af indlæg til bladet. For at indkaldelsen til generalforsamlingen varsles i god tid skal bladet være udgivet senest 1. april.

8. Mødeplan 2018
Mandag 5. februar, kl. 17, bestyrelsesmøde hos Torben
Onsdag 18. april, kl. 19 Generalforsamling på Rådhuset
Mandag 14. maj, kl. 17, bestyrelsesmøde, mødested ikke fastlagt endnu
Onsdag 5. september, kl. 17, bestyrelsesmøde, mødested ikke fastlagt endnu
Mandag 5. november, kl. 17, bestyrelsesmøde, mødested ikke fastlagt endnu

9. Eventuelt
Intet

Torben Schipper

Comments